Nu er der meget kort tid til at hele ESWC bliver skudt i gang, og derfor er vi naturligvis stadig i gang med optakten til turneringen. Denne gang har vi fået fat i endnu en af de helt store kanoner, nemlig Ivan ’BorasLegend’ Lapanje. Han har tidligere præsteret stort til store turneringer, som eks. Virgin Gamings FIFA Challenge i 2013. Han kom desuden nummer 3 til sidste års udgave af ESWC. Han har desuden været holdkammerat med vores alle sammens verdensmester Agge, da de begge spillede i Copenhagen Wolves.

”Hej Boras, og tak fordi du vil snakke med os. Hvad er dine forventninger til turneringen?”
”Jeg kan ikke lide at sætte specifikke forventninger op. Jeg vil bare ud og spille, have det sjovt og gøre det så godt som muligt. Jeg vil dog blive meget skuffet, hvis jeg ryger ud i gruppen.”

Hvordan ser du chancerne for de danske FIFA-spillere til denne turnering?
Danmark er et fantastisk FIFA-land med den utroligt Rosenmeier som frontfigur. Jeg ved endnu ikke så meget om PrimeTurbo, men jeg tror Augusts chancer er meget gode.

“Hvem kommer til at vinde turneringen?”
”Det er umuligt at svare på. Det er et nyt spil med en masse spillere, som endnu ikke har afsløret deres evner. Det bliver meget spændende, og vi håber selvfølgelig på at trofæet går til Skandinavien.”

“Hvad er din mening, om den gruppe du er kommet i?”
”Det er en stærk gruppe uden nogle jokere. Det kommer til at tage 7 gode kampe for at gå videre.

“Sidst, men ikke mindst, hvad synes du så om den turneringsstruktur, der er valgt, hvor man må bruge 4 hold i gruppen samt i slutspillet?”
”Jeg synes ikke, det er til at foretrække. Ifølge mig er den bedste måde at finde ud af hvem, der er den bedste spiller, ved at tillade frit holdvalg hver kamp. Men dette format tilføjer et spændingselement hvilket gør det mere spændende for publikum i stedet for kun at se Real mod Real-kampe. Men for os spillere er det nok ikke lige så optimalt.”

Hvis du vil følge BorasLegend, Agge, PrimeTurbo, hans svenske konkurrent Lukasinho og alle de andre, så sørg for at følg med, når det hele går løs snart – vi dækker hele turneringen derfra i samarbejde med vores sponsorer CULT Cola, Fanquants og Komplett.dk, som har gjort det muligt for alle jer derude at følge med under hele turneringen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.