For 2 måneder siden skulle August ”Agge” Rosenmeier, sammen med 255 andre håbefulde deltagere, forsøge at kvalificere sig til det store Gfinity FIFA LAN event i London, hvor præmiepuljen ligger på 30-35 tusinde danske kroner.
Kvalifikationen foregik via en online turnering på Sweetpatch.tv.
Turneringen blev delt op i 2 brackets og semifinalisterne fra hver bracket blev inviteret til finale stævnet i London, som spilles lørdag d. 15 Februar.
August ”Agge” Rosenmeier kom hele vejen til finalen i sin bracket efter kampe mod store spillere som Rumæneren Ovidiu ”Ovvy” Patrascu, Englænderen Olly ”Shawzi” Shaw og franskmanden Dylan ”Fx_Nuka” Bance, men han måtte desværre se sig slået i finalen af hollandske Levy ”Levymaestro” Frederique.
Også store navne som Ty ”DignitasTyWalton” Walton, Ivan ”Boraslegend” Lapanje og Bruce ”Spank” Grannec prøvede at kvalificere sig, men havde altså ikke held og evner nok til at komme i semifinalerne i deres bracket.
Vi har fanget August og hørt om hans forventninger til den store turnering, som bliver spillet på den helt nye maskine, Xbox One.
Hej August. Du skal til en stor turnering i London på lørdag. Hvem ser du som den helt store favorit til sejren, og hvordan ser du på dine egne chancer?
Hej Lasse. Lige nu ser jeg Vinch som den største favorit i det han vandt ESWC, men jeg tror også på Englænderne idet der sker noget mentalt oppe i hovedet når du er på ”hjemmebane”. Mine egne chancer kunne nok ikke være lavere i det, at jeg aldrig har spillet Xbox One før (Anderledes gameplay) og ikke har fået trænet så meget siden Win Or Go Home Tournament, men som sagt går jeg altid ind til en turnering med en mentalitet – Vind vind vind!
Tak for det August, og held og lykke med turneringen!
Det bliver rigtig spændende at følge August i London, og i kan følge med på vores facebook side på lørdag, for at finde livestream til turneringen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!