Fredag afvikles FIFA turneringen til Copenhagen Games, og vi er nu klar med den endelige struktur for turneringen samt gruppeoversigten. Da de 64 oprindelige pladser hurtigt var væk, er turneringen udvidet til 96 deltagere og derfor har det også været nødvendigt at ændre lidt i strukturen sådan tidsplanen holdes. Turneringen kommer til at foregå i det store Playstation Plus område i hallen.

Der vil være 19 billetter til salg i døren, og det er efter “først til mølle”. Billetten købes ved indgangen, og derefter skal spillenavn og øvrige oplysninger gives til dommerbordet i turneringsområdet umiddelbart bagefter. Dommerbordet er åbent fra kl. 11.15 og alle der har købt billet i døren (fra kl. 10.00), skal senest have kontaktet dommerbordet kl. 12.00. For alle dem der har købt billet på forhånd, så er det også nødvendigt at checke in senest kl. 12.15 – sker dette ikke, vil det kunne medføre diskvalifikation.

  • Fredag d. 25. marts kl. 11.15 – 17.45
  • Pris: 150 kr. inkl. indgang til eventen hele fredagen
  • Maks. 96 spillere – først til mølle!
  • Præmier for 14.000 kr.
    • 1. plads: 10.000 kr.
    • 2. plads: 3.000 kr.
    • 3. plads: 1.000 kr.
  • Kategori 3 på den danske FIFA rangliste
  • Tidsplan:
    • 11:15 – Registrering for alle spillere (senest check in kl. 12.15 – kom i god tid!)
    • 12:30 – Kampstart for grupperne 1-24 (top 2 går videre fra hver gruppe)
    • 15:00 – Indledende knockout-runde
    • 15.30 – 1/16 finaler
    • 16:00 – 1/8 finaler
    • 16.20 – 1/4 finaler
    • 16.40 – Semifinaler
    • 17:00 – Bronzekamp
    • 17.20 – Finale

Regler

  • Der spilles på Playstation 4 konsoller (egen controller må ikke benyttes)
  • Der spilles 4 minutter pr. halvleg (5 minutter i slutspillet)
  • Der spilles på normal hastighed
  • Det er IKKE tilladt at vælge målmanden i åbent spil
  • Ved pointlighed gælder følgende rækkefølge: Måldifference, antal scorede mål, indbyrdes opgør, lodtrækning
  • I slutspil spilles der “klassisk” forlænget spilletid ved uafgjort, og herefter evt. straffe konkurrence
  • Der er frit holdvalg, og der må skiftes undervejs i turneringen. Alle hold på nær All Star hold må vælges.
  • Coaching er tilladt under kampene, men det må ikke forstyrre spillet og modstanderen.
  • Hvis en controller er defekt, pauser spilleren kampen og orienterer en dommer. Anvender en spiller en defekt controller er resultatet gyldigt og der kan ikke klages bagefter.
  • Unødvendige pauser eller forsinkelser er ikke tilladte. Pause er kun tilladt ved spil midt på banen, eller efter indbyrdes aftale.
  • Voldsomme tilfælde af nøl på egen banehalvdel er ikke tilladt. Ved problemer tilkaldes en dommer som kan vurdere situationen.
  • Hvis en (1) spiller mangler i en gruppe, spiller de øvrige 3 hold mod hinanden indbyrdes
  • Hvis to (2) spillere mangler i en gruppe, spilles der BO3 (bedst af 3 kampe)
  • Forlader en spiller turneringen før tid, gælder følgende: Ved 1 spillet kamp annulleres resultatet, og spilleren taberdømmes 3-0 i alle kampe. Ved 2 spillede kampe hvor der er opnået minimum 1 point annulleres resultater, og spilleren taberdømmes 3-0 i alle kampe. Ved 2 spillede kampe som begge er tabt, tildeles det største nederlag i den resterende kamp. Fx. tabt 3-1 og 4-0 og så vil resultatet af sidste kamp være 4-0.

Regler kan ændres løbende, og det vil altid være dommerens ord der er det gældende.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *