Stort e-sport event vender tilbage med FIFA på plakaten

Stort e-sport event vender tilbage med FIFA på plakaten

0 1160

E-sport arrangementet med det internationalt klingende navn The-eXperience vender tilbage efter 5 års pause.

The-eXperience slog sidste sine folder i 2009, hvor FIFA var et af de spil, der var på programmet sammen med blandt andet Call of Duty: Modern Warfare, Counter strike: Source, og det alternative bilspil Trackmania. Det var dengang et eksklusivt e-sports arrangement med massive præmiesummer, hvor de største e-sports organisationer sendte hold og spillere afsted. I FIFA delen i 2008 vandt en herre som også stadig spiller på allerhøjeste niveau, nemlig rumæneren Ovidiu ’Ovvy’ Patrascu. Derudover er der ikke mange af FIFA spillerne tilbage fra dengang, hvor det også foregik på pc, men det må siges at være et glædeligt gensyn at have et så stort event tilbage.

Vi har været så heldige at få fat i skaberen og den hovedansvarlige bag The-eXperience, og lavet et lille interview med ham som kan ses under teksten her:

The-Experience er blevet afholdt tidligere, og havde store
præmiepuljer, og var et af europas største events inden for E-sport,
der tiltrak de største spillere og hold inden for FIFA, CSS og Call of
Duty, hvordan kan det være at eventet ikke er blevet afholdt siden, og
det pludselig er genopstået her i 2014?

“Vi har holdt en pause i nogle år, hvor vi har fokuseret på Roskilde Festival, der har trukket væsentligt på foreningens ressourcer. Nu er vi nået et niveau, hvor vi igen er klar til at afholde The-eXperience. Det var egentlig planen, at vi skulle have været startet sidste år, men vi valgte at udskyde til i år, så vi kunne få de mest optimale rammer.”

Spillet som vi hos Sports-gaming fokuserer på er FIFA, hvordan kan det
være at valget faldt på det som et af spillene i gerne ville have ved
eventet?

“Vi har tidligere haft FIFA med på programmet, og da vi hen over sommeren har afviklet en masse spændende aktiviteter med FIFA – senest DM i FIFA 2v2 og DM i FIFA Ung, så var FIFA et naturligt valg. Det er et yderst populært spil i Danmark, og vi glæder os meget til igen at præsentere FIFA ved The-eXperience.”

Hvad kan deltagerne forvente sig af FIFA turneringen ved
The-eXperience? Vil vi se nogle spektakulære ting omkring FIFA-delen
af eventet som ikke er set andre steder eksempelvis?
“Det setup vi kører med til The-eXperience, er med til at skabe en intens atmosfære, som man kun oplever få steder. Konsollerne er opstillet i et stort X, så spillerne står relativt tæt. Ved The-eXperience er spillerne i centrum, og vi glæder os meget til at tage imod alle og give deltagerne i god oplevelse!”

Er The-eXperience et event, der kun opstår denne ene gang eller er det
et arrangement vi kan forvente at se vende tilbage næste år?

“Vi har relanceret The-eXperience med henblik på, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. Derfor er det også vigtigt for os med spillernes feedback efter turneringen. Det er den eneste måde, at vi kan forbedre os selv og skabe en endnu bedre oplevelse for alle.”

The-eXperience må siges at være et meget ambitiøst projekt taget i betragtning af dets store pause, og med præmier på 10.000 kroner til nr. 1, 5000 kroner til nr. 2, og sidst men ikke mindst 2500 kroner til nummer 3 manifesterer det meget godt arrangementets potentiale.  På baggrund af ovenstående er det selvfølgelig et event vi også her på Sports-gaming.dk håber, at den danske FIFA-scene har lyst til at bakke op om, og vi vil følge nøje.

FIFA-turneringen foregår d. 11 oktober på Musicon i Roskilde i et lokale, der hedder Aaben Dans. Dørene vil åbne fra kl. 9 af. Billetprisen er fastsat til 149 kr, og der vil være plads til 256 deltagere. Billetter og andet information kan købes og ses her.

Vi ønsker The-eXperience alt held og lykke herfra Sports-gamings side af, og håber eventet kan sætte sig solidt i de danske FIFA spilleres bevidsthed, så det kan blive et årligt tilbagevendende event folk ser frem til.

INGEN KOMMENTAR

Indsend svar