Det blev ikke en gang til fire måneder i FaZe Clan for FIFA-spiller Spencer ‘Gorilla’ Ealing, der dermed skal finde sig en ny klub eller organisation at repræsentere i FIFA 19.
Den tidligere verdenmester i FIFA Spencer ‘Gorilla’ Ealing er nu ikke længere en del af den store organisation FaZe Clan. Dette kunne FIFA-stjernen selv meddele lørdag aften via. en Twitteropdatering.
I want to announce that FaZe Clan and I have agreed to mutually part ways and I am a free agent. While we have mutual respect for one another our vision moving forward in the space wasn’t fully aligned.
Thanks to the community for your support and for everybody in FaZe Clan.
— Spencer (@FaZe_Gorilla) September 15, 2018
Som det står skrevet, var det altså en fælles beslutning mellem begge parter og forskellige visioner om fremtiden, som resulterede i bruddet, der derfor betyder, at englænderen går klubløs ind til den nye sæson.
Gorilla skiftede til FaZe Clan så sent som i maj måned tidligere på året, men nu søger han i stedet nye udfordringer, inden FIFA 19-sæsonen skydes i gang om ganske kort tid.
Hvor hans næste destination bliver er fortsat uvist, men rygterne spredes lige nu meget rundt på de sociale medier, b.la. om et muligt skifte til Hashtag United, der torsdag sagde farvel til deres to udlandske spillere August ‘Agge’ Rosenmeier og Ivan ‘Boras’ Lapanje, eftersom det blandt andet gav mest mening at have spillere, som er bosat i England.
Det virker dog tilsyneladende ikke til, at Gorilla har fundet sit næste ophold endnu, meddeler han nemlig på et andet tweet.
Ikke desto mindre kommer vi med garanti til at se flere spændende skift den kommende tid, da der på nuværende tidspunkt er mange store navne, som står uden et hold:
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!