Søndag vandt Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg Bilka eFootball Tournament i Odense, og vi har fanget ham til en snak om turneringen, og sejrens betydning.

Navn: Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg
By: Roskilde
Klub: Pt. uden klub
Rangliste-placering: Nr. 5 i Danmark
Største resultater: Nr. 9 til det uofficielle VM (ESWC), nr. 2 til DM og vinder af mange danske turneringer

Stort tillykke med sejren! Hvordan forløb turneringen for dig?
“Turneringen forløb som smurt med sejre i alle kampe (samlet i finalen). Det mentale aspekt fyldte meget, og jeg viser en stærk mentalitet over for mig selv, og havde den målrettethed til at vinde, som der skulle til. God modstand hele vejen igennem, og alle finalister kan være stolte af deres finale placering.”

Hvad synes du om konceptet med Bilka Live eFootball Tournament?
“Jeg syntes konceptet er anderledes, men rigtig godt, hvor bredden virkelig kan komme med. Jeg syntes lidt turneringen har været undervurderet pga. der ikke var direkte pengepræmier, men samtidig giver det også plads til nye talenter, som kan komme og indtage FIFA-scenen. Jeg synes det er fedt, at både Bilka, Sony og PlayStation investerer i en turnering som denne der favner både bredden og eliten.”

Hvad kan du bruge sejren til?
“Sejren skal bruges til at bygge videre på. Jeg lærte meget om mig selv og mit spil, som jeg kan tage med videre. Det mentale aspekt var rigtig godt, og jeg holdt flot hovedet koldt. Sejren betyder også jeg får min vanlige gode start, men der er stadig noget at bygge videre på, som eksempelvis ikke at lade modstanderen komme tilbage fra at være bagud 3-0, men jeg arbejder på det, og sejren var god for selvtilliden.”

Hvilken Champions League kamp skal du se, og hvem får æren af at tage med dig?
“Jeg skal se Dortmund – Spurs, hvis det kan lade sig gøre, og det skal jeg sammen med Tobias Rolandsen, som hjalp mig meget mentalt dagen før turneringen, og han har kæmpe andel i at det gik som det gik, så vil give tilbage på den konto med en fodboldtur.”

Der skal lyde et stort TILLYKKE til Lars Korreborg som blev bedste spiller ud af 1.152 deltagere.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.