Søndag dannede Bilka Odense rammerne om finalestævnet til Bilka Live eFootball Tournament 2017, og de 18 finalister var mødt frem i håbet om at det netop var dem der kunne løfte pokalen til sidst.
Over 1.150 spillere havde dystet på landsplan om at blive den store mester, men der er jo som bekendt kun én person der kan vinde – det havde de 18 finalister gjort i hver deres indledende turnering, og denne søndag var det så den store finale der ventede.
I det indledende gruppespil var deltagerne inddelt i 6-mands grupper, og finalisterne var seedet efter deres placering på den danske FIFA rangliste. 5 ud af de 6 topseedede spillere gik videre fra gruppen, og her ventede endnu et gruppespil som skulle afgøre de endelige placeringskampe.
I kampen om 5./6. pladsen stod duellen imellem Hassan Al-Saraf og Mikkel Legind-Hansen, og her kunne Mikkel tage en snæver 2-1 sejr. I kampen om 3./4. pladsen stod de to unge kæmpetalenter Mikkel Hjorth Bach og Alen Barakovic overfor hinanden – her blev det Alen der kunne vinde stort med 5-1.
I den store finale stod to af turneringens forhåndfavoritter overfor hinanden – Daniel ‘Dingo’ Kristensen mod Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg. Finalen blev spillet over 2 kampe, men da Lars kom foran tidligt i 1. kamp, forventede mange af det nu var afgjort. Daniel reducerede dog til 3-1 og således endte første kamp. I den 2. kamp var tingene vendt på hovedet, og da Daniel kom foran 3-1 i kampen, var det pludselig helt lige. 4-4. Til slut formåede Lars dog at komme sig over chokket, og med to scoringer blev det til 3-3 og en samlet 6-4 sejr.
- plads: Lars Korreborg – Champions League rejse for 2 + Sony Xperia XZ Premium telefon
- plads: Daniel Kristensen – Sony 50″ fladskærm
- plads: Alen Barakovic – PS4 anniversary edition
- plads: Mikkel Hjorth Bach – Sony Xperia XZ premium telefon
- plads: Mikkel Legind-Hansen – Sony GTK-XB60 speaker
- plads: Hassan Al-Saraf – Sony MDR-XB950N1 headphones
Der skal lyde en stor tak til Bilka, Sony og PlayStation for at sætte denne store turnering op, og så skal der selvfølgelig også lyde en kæmpe tak til de 1.152 deltagere som gjorde dette til den største turneringsrække i FIFA nogensinde i Danmark.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!