Langt større rammer: Copenhagen Games bevæger sig væk fra Øksnehallen

0
326

Det bliver Bella Center Copenhagen, der skal danne rammer for årets Copenhagen Games, lyder udmeldingen fra eventet selv her til eftermiddag.

Siden 2010 har Øksnehallen i København dannet rammerne for Copenhagen Games. Nu rykker det store, danske eSport-event dog så for første gang videre til et nyt og større sted som følge af flere års vækst.

Det bliver her Bella Center Copenhagen på Amager, som skal afvikle Copenhagen Games 2017, og det er Event Manager hos Copenhagen Games, Zahid Butt, meget begejstret for.

Det her er en gammel drøm, der går i opfyldelse. Der er sket rigtigt meget siden den første Copenhagen Games fandt sted i 2010, og eventen er vokset voldsomt og vokser fortsat. Øksnehallen har været et rigtigt fint sted, men de sidste tre år har vi brugt hver eneste cm i hallen. Derfor har vi ledt med lys og lygte efter en fysisk større venue, der både kunne tilbyde god beliggenhed og god infrastruktur, og som samtidig kunne rumme flere gæster og udstillere og ikke mindst de mange sideaktiviteter, som de besøgende får adgang til, og som netop gør Copenhagen Games unik,” udtaler han.

Og der er da også grund til begejstring, for dette nye sted giver faktisk Copenhagen Games mere end dobbelt så meget plads at arbejde med. De går nemlig fra 5.000m² i Øksnehallen til 12.000m² i Bella Center Copenhagen.

Top 3 til Copenhagen Games 2016. Fra venstre: Lasse Bækkelund, Mikkel Hjorth Bach og Frederik Fredberg.

Denne nye pladsforbedring kunne samtidig meget vel betyde, at FIFA-arrangementet bliver endnu større og eventuelt med vildere præmier. Sports-Gaming.dk sørger for at følge diverse annonceringer tæt.

Kort om Bella Center Copenhagen:

  • Bella Center Copenhagen er med sine 121.800 kvadratmeter og 48 permanente mødelokaler Skandinaviens største messe- og kongrescenter, og afholder events af både national og international karakter samt faste tilbagevendende messer for blandt andet møbel- og interiørdesign, samt mode.
  • Stedet er beliggende i Ørestad på Amager og er placeret mellem Field’s, Royal Golf Center, Vejlands Allé og Bella Center Station (Metro), der i øvrigt er navngivet efter centeret.
  • Bella Center er en del af BC Hospitality Group, en af Danmarks største hospitality virksomheder i hotel-, møde- og konferenceindustrien – læs mere på dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here