3 dage på Danmarks første eFodboldskole nogensinde ved DBU Hotel & Kursuscenter i Tilst er nu overstået og et fantastisk hold bestående af 32 fantastiske unge mennesker har været med til at sætte deres præg på gode dage bestående af undervisning, aktiviteter og en masse FIFA.
Allerede da de unge mennesker mødte op mandag morgen blev de præsenteret for programmet for de 3 dage bestående af en masse undervisning, fysiske aktiviteter og så selvfølgelig en masse FIFA. Efterfølgende var det lige på og hårdt, hvor underviser Johan Gass Christensen påbegyndte uddeling af hans erfaringer samt en masse tips og tricks indenfor dødbolde, der derefter selv skulle afprøves.
Herefter gik DBU Hotel & Kursuscenters egen Henrik Selch på banen, hvor han gik nærmere i dybden med det mentale ved at spille FIFA samt det mentale ved at være professionel FIFA spiller. En efterfølgende holdøvelse udenfor for de mange unge deltagere skulle derefter vise, at de faktisk havde hørt rigtig godt efter inden en 16 mod 16 fodboldkamp og frokostpause derefter fulgte.
Efter pausen fik deltagerne så spillet deres første rigtige FIFA-kampe i form af nogle placeringskampe, der skulle afgøre om de skulle være i en A eller B turnering om onsdagen. Efter disse kampe var det sidste punkt på dagens program en lille konkurrence i de træningsøvelser, der er en del af FIFA’s spil, inden de endnu engang skulle udenfor og prøve nogle af spillets sjove øvelser på egen krop, hvorefter en lang og begivenhedsrig første dag nåede sin afslutning.
Samarbejde og kommunikation i fokus
Om tirsdagen var dagens overordnede tema kommunikation og samarbejde, men inden Johan kom på banen med hans undervisning, så skulle der lige spilles de 1 mod 1 sidste placeringskampe. Resten af dagen stod det på 2 mod 2 FIFA, hvor Johans undervisning tog udgangspunkt i, hvori forskellen lå mellem 1 mod 1 og 2 mod 2, en masse omkring kommunikation de to spillere imellem og så fik deltagerne også lært en masse af spillets finter. Over middag stod det på en 2 mod 2 turnering men allerede inden middag var deltagerne blevet parret sammen med en anden deltager, hvor de skulle ud og spille noget 2 mod 2 kryds og bolle, hvor netop deltagernes kommunikation og samarbejde skulle have deres første test.
Efter 2 mod 2 gruppespillet var blevet afsluttet og der var fundet frem til hvilke 2 hold der skulle i A slutspil og hvilke 2 hold der skulle i B slutspil, kom der lige endnu en holdøvelse med kommunikation og samarbejde på banen. Deltagerne blev her parret i grupper af 4, hvor de havde en halv time til at bygge den fedeste skulptur eller bygning bestående af spaghetti og skumfiduser. Her ville der være en præmie til en af vinderne og der blev rigtig vist prøver på, hvor idérige, kreative og gode til samarbejde årets deltagere virkelig var. Efterfølgende fulgte 2 mod 2 slutspillet og der blev spillet mange intense kampe, hvor både A og B finalen som afslutning på dagen blev spillet foran resten af holdet med Johan som kommentator.
Besøg af Fredberg og JKFIFA
Onsdagen fulgte og de unge mennesker viste ingen tegn på, at de ikke var klar på meget mere FIFA og fællesskab. Det var efterhånden en sammentømret flok, hvor der var stiftet en masse nye bekendtskaber og det kunne mærkes på det stigende lydniveau. Dagens program startede ud med gruppespillet i den 1 mod 1 turnering, som de forinden havde spillet placeringskampe frem mod. Herefter kom JKFIFA og Fredberg på besøg til stor begejstring for de mange deltagere, og de var sammen ude og spille fodbold med hinanden inden et oplæg fra de to fulgte med plads til en masse spørgsmål, billeder og autografer.
Efter middag var der mulighed for at spille mod enten JKFifa eller Fredberg mens slutspillet i 1 mod 1 turneringen kørte. Lige inden finalerne var det så tid til, at tage afsked til stor ærgrelse for de mange deltagere, der havde hygget sig i deres samvær. Efter der var fundet en 1 mod 1 vinder af både A og B turneringen, så sluttede alle udenfor til vandkamp og en fælles afsked.
Fra Sports-Gaming.dk’s synspunkt har eFodboldskolen var en kæmpe succes og en fantastisk oplevelse at være en del af og vi er super taknemmelige for at være en del af samarbejdet omkring eFodboldskolen sammen med YouSee, DBU Hotel & Kursuscenter og eSportligaen. Et stort tak til alle deltagere og forældre, og vi håber meget på at der vil komme endnu flere eFodboldskoler i fremtiden samt at der vil komme nogle lige så fantastiske unge mennesker, der har lyst til at deltage.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!