I dag sker det igen: Gfinity afholder deres anden sæson i FIFA 16 af Play Like A Legend, deres store FUT-turnering. Igen er Agge deltager i turneringen, og her er lidt informationer om hvordan du kan følge ham.

Hvis du gerne vil se Agge forsøge at revanchere sin 2. plads fra sidste sæsons PLAL, så kan du følge ham i London i dag, hvor han skal i kamp mod Tass fra Dignitas og XL Dragonn, som er Sean Allen, 2. plads-tageren til FIWC. Streamen kan følges på dette link. Turneringen sparkes i gang allerede klokken 12, hvorfor man skal skynde sig, hvis man vil nå at se det hele!

Formatet er standard Gfinity-format, hvor de bedste to går videre fra hver gruppe. Derefter er det almindeligt knockout, hvor vi altså finder vinderen af den 7000 dollars store præmiepulje, som fordeles som hhv. 4000 dollars til førstepladsen, 2000 dollars til andenpladsen og 1000 dollars til tredjepladsen. Kommentatorerne for dagen er Hjerpseth, den legendariske skiller samt YouTuberne Bateson87 og TheTrout91. Værten er som altid Spencer Owen fra Spencer FC. Vi glæder os til at se om Agge kan vise sin storform igen!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.