Når kalenderen er skiftet til 2016, vil ét af årets første events for Sports-Gaming.dk være på Herning Bibliotek hvor vi indbyder til en sjov dag med både FIFA turnering og Just Dance turnering – dette sker lørdag d. 9. januar.

Aktiviteterne henvender sig primært til de lokale folk fra Herning, og FIFA turneringen har en aldersbegrænsning på 8-15 år – Just Dance er for alle aldersgrupper.

FIFA turneringen vil forløbe således:

Så er det igen tid til at Hernings børn og unge kan dyste mod hinanden i FIFA16 på Biblioteket. Lørdag d. 9.1. 2016 kl. 10.00 – 15.00 afholder biblioteket sammen med Sports-Gaming.dk en junior turnering 1 mod 1 – Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig via dette link, da der er begrænset antal pladser.

Turneringen starter kl. 10, men der kan varmes op allerede fra kl. 9.00. Kom i god tid, så vi er klar til kampstart kl. 10.00.
– Kl. 10.00: Gruppespil for alle 64 deltagere
– Kl. 12.00: Slutspil startes (Nr. 1 og 2 i hver gruppe går til slutspillet)
– Kl. 13.30: Semifinaler
– Kl. 14.05: Finale + Finale i Just Dance
– Kl. 15.00: Turneringen slutter med medaljeoverrækkelse

 Strukturen for turneringen
– 16 grupper med 4 hold i hver.
– Ved fuldt deltagerantal er alle garanteret minimum 3 kampe
– Top 2 i grupperne går videre til slutspillet, hvor 1’ere møder 2’ere i første runde. I slutspillet er taberen ude.
– Der spilles 4 minutter pr. halvleg

Just Dance turneringen vil forløbe således:

Kom og prøv dansespillet Just Dance på biblioteket. Få pulsen op, vis dine seje moves og dyst mod dine venner. Det er sjovt, gratis og både børn og voksne kan være med. Arrangementet er en del af bibliotekets sundhedsmesse. Der kører to turneringer sideløbende – én for børn til og med 12 år, og én fra 13 år og opefter. Hver time kåres en vinder i begge turneringer, således at der kl 14.00 vil være fundet 4 timevindere i børneturneringen og 4 timevindere i unge/voksenturneringen. De 4 vindere i hver turnering dyster derefter i to afgørende finaler.

Program: 
Kl. 10.00: Turneringen åbner
Kl. 11.00: Højeste score i 1. time kåres
Kl. 12.00: Højeste score i 2. time kåres
Kl. 13.00: Højeste score i 3. time kåres
Kl. 14.00: Højeste score i 4. time kåres
Kl. 14.05: Finaler

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.