Events på Playstation 4 eller Xbox One i fremtiden?

0
886

I 2013 kunne både Sony og Microsoft verdenslancere deres nye spilkonsol, Playstaion 4 og Xbox One. Mens Playstation 4 har været på markedet i Danmark i flere måneder, er det stadig ikke muligt at købe en Xbox One herhjemme. Rygterne lød på, at det skulle være muligt at købe dem i april, men ventetiden bliver endnu længere ifølge Microsoft, så det nu ser ud til, at vi skal helt frem til september, før det er muligt at købe konsollen på det danske marked.

Dette kan betyde noget for de kommende danske Fifa turneringer, der generelt er blevet afviklet på Playstation 3 de sidste mange år. Microsoft kunne tilbage i 2013 nemlig fortælle, at alle europæiske forudbestillinger af Xbox One også ville modtage et gratis eksemplar af FIFA 14. Derudover kunne Microsoft annoncere, at EA (Electronic Arts) leverede flere fodboldlegender, som ville være tilgængelige i FIFA Ultimate Team, men disse spillere ville kun være for ejerne af en Xbox 360 eller Xbox One.

Xbox vs ps4Disse annonceringer har sat gang i rygterne (som er mere eller mindre bekræftede fra officiel side) om, at EA har indgået et større samarbejde med Microsoft frem for Sony, hvilket kan vise sig at få en effekt på kommende events i Danmark. Det kan nemlig betyde, at EA fremover vil lancere flere turneringer, som skal afvikles på Xbox i stedet for Playstation, som ellers har været de mest brugte konsoller til turneringerne i Danmark.

Her på Sports-Gaming.dk tog vi også et valg, i løbet af vinteren, omkring hvad vores “udstyrspark” skulle bestå af, og her faldt valget på Playstation 4 som vi benytter til vores turneringer rundt omkring i landet.

Book os til Fifa turneringer

Hvis overstående scenarie med flere Xbox turneringer viser sig at blive til virkelighed, vil det være spændende at se om populariteten for turneringerne falder, da størstedelen af det danske community ser ud til at spille Playstation, som blandt andet kan ses på Dansk FIFA Liga, hvor der i den sidste pokalturnering på Xbox blot var 11 deltagere, mens der var over 80 deltager i DFLs sidste sæsons pokalturnering på Playstation 3, selvom 75 af brugerne på DFL har bekendtgjort, at de er klar til turneringer på Playstation 4. Dermed kan det måske blive et problem at opnå samme popularitet for turneringerne i fremtiden, hvis man vælger at benytte en af konsollerne fra Microsoft.

Første smagsprøve på en større turnering, som bliver afholdt på Xbox, er Copenhagen Games. Selvom EA ikke er en del af turneringen, er det alligevel blevet besluttet, at der her bliver spillet på Xbox, og det bliver spændende se, hvordan folket tager imod konsollen. Der er dog ikke tale om next-gen i denne sammenhæng, da det bliver på Xbox 360.

Hvad er jeres ønsker i fremtiden? Er det på tide at få flere turneringer på Xbox, eller skal danske events udelukkende afvikles på Playstation?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here