Da August ´Agge´ Rosenmeier i sommers gik hele vejen og vandt verdensmesterskabet i FIFA, fik en stor del af den danske befolkning øjnene op for ham, og begyndte at høre hans navn rundt omkring i landet.

Men der altså andre måder at vise sig frem i gennem spillet FIFA. Et godt eksempel på det, er den danske Youtuber, Armin Merusic. Mest kendt for sit fornavn ´Armin´, som hans kanal altså også hedder.

“FIFA er nok grunden til at min kanal overhovedet startede”

Armin valgte tilbage i 2012 at starte sin egen Youtube-kanal op og havde nok ikke forventet på daværende tidspunkt at opnå den succes, man må sige han efterhånden har fået med snart 60.000 abonnementer, samt over 12.000.000 visninger på hans videoer.

Alligevel har han nu opnået det, og vi fik æren af at få en snak med ham om hele hans forløb som underholder for Gaming-fans:

“Hej Armin. Først vil vi gerne have du lige præsenterer dig selv. Vi ved at du har en YouTube side med rigtig mange følgere, men hvilke ting underholder du folk med på den?”

“Mit navn er Armin, og jeg er nok en af de iskoldeste i DK. Jeg er 16 år gammel, til dagligt studerer jeg på HHX i Kolding og ellers laver jeg videoer på YouTube i min fritid.

Altså måden jeg underholder på, er på en lidt humoristisk måde. Jeg prøver at gøre mine videoer sjove, i stedet for seriøse. Jeg tror folk bedre kan lide sjove videoer, og udover at folk kan lide de sjove videoer, så kan jeg også meget bedre selv lide at lave nogle sjove videoer frem for nogle seriøse. Men det jeg laver på min kanal er meget forskelligt, men jeg laver nok mest gaming videoer, men også en del IRL videoer (Videoer fra den virkelige verden). Det hele startede med jeg kun lavede FIFA, men det er gået lidt ned i en periode, da jeg har åbnet øjnene op for nye spil. Jeg prøver så vidt muligt at få spillet forskellige spil, og leverer nogle IRL videoer, men FIFA er nok grunden til at min kanal overhovedet startede.”

“Vi er jo en Gaming side, der skriver mere om konkurrencemæssig FIFA, hvor du derimod er mere over i entertainingen. Hvorfor er det du prioriterer det højere end det andet, og følger du egentlig med i konkurrencedelen af FIFA?”

“Altså jeg følger ikke selv med i konkurrencedelen af FIFA, og ved faktisk intet udover at verdens bedste FIFA spiller kommer fra Danmark. Grunden til at jeg ikke tænker på konkurrencemæssigt er, at jeg synes at det bliver alt for seriøst. Jeg har altid kunne lide at sætte mig ned, slappe af og spille noget FIFA. Jeg synes at det bliver til noget helt andet hvis det er professionelt, og man bliver nødt til at øve sig hele tiden. Derfor foretrækker jeg entertainings delen af FIFA, da jeg gerne vil beholde det sjove af spillet, og ikke tænke på det som et job.”

“Tror du selv du har niveauet til at kunne være med blandt de bedste?”

“Det tror jeg sagtens, hvis jeg øver mig nok og får spillet mere end jeg gør lige pt. Så tror jeg sagtens at jeg kunne blive meget god, nok ikke den bedste, men i den gode ende. Jeg tror bare det kræver meget arbejde at blive god, og det er ikke lige min drøm at blive verdens bedste FIFA spiller, men det kunne selvfølgelig være fedt.”

armin

“Det må være enormt svært hele tiden at få folk til følge med, samt have interesse i dine videoer hver eneste dag, når du rent faktisk bare sidder og spiller FIFA eller andre spil. Hvordan får du holdt dem underholdt?”

“Som sagt prøver jeg at gøre det sjovt og interessant at følge med i. Folk vil ikke se en 20 min lang video, hvor jeg sidder og mumler over noget FIFA, så man skal gøre det kort, sjovt og interessant. Jeg tror det er på den måde at man får folket med, men det kræver også en hvis personlighed for at folk gider at se med.”

“For lige at de unge, der sidder og læser dette kan få et indblik i det. Har det så været svært at nå til dér hvor du er lige nu?”

“Det er rigtig svært, og der er virkelig mange, der selv prøver på at få ”success” på YouTube. Folk tror at det bare lige er noget man sætter sig ned og gør. Jeg tror det kræver en form for talent og lyst for at man kan blive noget på YouTube. Jeg tror ikke selv at alle egner sig til det. Udover det så er der mange nyopstartede FIFA YouTubere, der prøver at være ligesom mig, for at sige det mildt. Altså kort sagt prøver de at gøre alt hvad jeg gør, og det går bare ikke. Hvis man ikke selv finder på noget originalt, så bliver man aldrig til noget på YouTube.” 

“Her til sidst vil vi lige gerne høre, hvor fedt er det at man kan vise sig frem til rigtig mange danskere, ved at spille FIFA, optage det og smække det sammen til en video?”

“Jeg synes det er rigtig fedt! Jeg indrømmer jo at jeg ikke er den bedste FIFA spiller, men det er stadig for vildt at der i næsten hver FIFA video er +40.000, der ser med. Jeg har altid kunne lide at spille FIFA og lave videoer, så det er fantastisk at folk gider at se på mens jeg sidder og spiller FIFA.”

Som I selv hørte Armin fortælle, så er hans FIFA videoer dem, som hitter allermest blandt de mange andre spil. F.eks. kan I i videoen forneden, se et afsnit af en af hans mest populære serier, nemlig ´FIFA Adventure´:

Har du lyst til at se flere Ultimate Team videoer, kan du eventuelt tage et kig på to af vores skribenter, som har lavet deres helt egen Squad Builder.


aarhusnyhedsbillede

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.