I samarbejde med Arbejdernes Landsbank har det danske FIFA-hold, Brøndby eSport, nu valgt at annoncere sin helt egen FIFA-turnering bestående af ni kvalifikationsturneringer samt én afgørende finale.
September-måned bliver officielt den sidste måned for FIFA 17, før udgivelsen af FIFA 18. Men bare fordi vi alle ser frem til et nyt spil, skal vi naturligvis ikke glemme at nyde slutspurten til dette års FIFA.
I hele den kommende måned har du nemlig muligheden for at deltage i Arbejdernes Landsbank og Brøndby eSports FIFA-turnering, der fra den 2.- til den 16. september kører kvalifikationsturneringer godt og vel hver eneste dag, inden de i sidste ende afholder den store finaleturnering på Brøndby Stadion i Michael Laudrup-loungen.
Du kvalificerer dig ved at ende i blandt de fire sidste i én af de hele ni forskellige kvalifikationer, og der er plads til mellem 32 og 64 deltagere pr. kvalifikation. Billetprisen ligger på 50 kroner pr. gang.
Der vil være rangliste-point til den danske FIFA-rangliste ved finaleturneringen, og det bliver her kategori 6, som er gældende.
Du vil ved deltagelse være sikret minimum en goodiebag, men samtidig spiller du altså også med i kampen om en masse lækre præmier så som eksempelvis en VIP-oplevelse for fire personer i Laudrup Lounge til en værdi af 7480 kroner. Derudover vil alle finalister i øvrigt blive udstyret med præmier ved finaleturneringen.
Samtlige præmier, billetter, information om spillesteder og andet kan alt sammen findes på FIFA-turneringens Facebook-begivenhed. Klik her for at komme derhen.
Det skal siges, at Sports-Gaming intet har at gøre med turneringen, og derfor skal samtlige spørgsmål mm. henvendes til Brøndby eSports Facebook-side eller på begivenheden.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!