Der har længe været usikkerhed omkring August ‘Agge’ Rosenmeiers fremtid og hvilken vej hans karriere skulle gå, men nu sker der måske noget yderst spændende – hvis ellers rygterne da taler sandt.

“Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle noget konkret om min FIFA-fremtid, men jeg håber meget snart at kunne have nyt at fortælle” – August Rosenmeier

Agge har tidligere på året meldt ud, at han gerne vil gå nye veje for at opnå endnu mere inden for FIFA-verdenen, men han har dog udvist stor tålmodighed i forhold til at knytte sig til nogen hold. I går kunne den tyske avis Kicker løfte sløret for at PSG skulle være interesseret i den unge dansker, og samtidig spekuleres der i at Agge skal teame op med sin engelske kollega Spencer ‘Gorilla’ Ealing i den franske hovedstad. De to spillere kender hinanden yderst godt, og det var netop Gorilla som Agge vandt 3-2 over i finalen til ESWC i 2015 – efter at have været nede 0-2.

Historien i Kicker er ret tynd i forhold til dokumentation og kilder, men det må forventes at de har nogle gode interne kilder siden de går ud med historien netop nu – der er dog intet meldt ud fra hverken August, Spencer eller PSG.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra August Rosenmeier, men han kunne dog ikke udtale sig det vilde om sagen på nuværende tidspunkt: “Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle noget konkret om min FIFA-fremtid, men jeg håber meget snart at kunne have nyt at fortælle”

Det bliver spændende at se om der er hold i rygterne omkring et dansk skifte til Paris – vi skal nok holde jer løbende opdateret.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.