I lørdags sikrede August ‘Agge’ Rosenmeier sig en stor sejr, da han vandt DreamHack Winter 2016’s Xbox-turnering, og dermed kvalificerede sig til Live Regional Finals. Vi har fanget danskeren til et interview efter den store præstation.

Det var, set med danske briller, en sand fryd for øjnene at overvære August ‘Agge’ Rosenmeier vinde DreamHack Winter 2016’s Xbox-turnering i Sverige denne lørdag, som dermed sender ham skridtet videre mod FIWC-deltagelse i London til næste år. Du kan læse om hele hans turnering lige her.

Vi har her et par dage efter, fået fat i ham til en kort snak omkring sejren, som han naturligvis var ganske tilfreds med:

agge-3Overordnet set er det svært at være utilfreds, når jeg vandt samtlige kampe og scorede et tilpas antal mål og stod ret godt i defensiven. Jeg er mest tilfreds med mine fire kampe mod Sneaky hvor jeg var velspillende og stod kompakt i defensiven. Mine andre kampe kunne godt have været bedre, men overordnet set gik det fint. Sværeste modstander var nok Hasse og Sneaky. Sneaky er en utrolig god spiller, hvor man virkelig skal være opmærksom og ikke bare booze frem, for så finder han pladsen.”

Og som nævnt, så vil han med denne sejr deltage i Live Regional Finals i Paris til februar, der kan sende ham videre til den endelige kvalifikationsturnering, hvis han leverer en god præstation dér. Selvom det er tidligt at snakke om forventninger, så hørte vi alligevel Agge ad, som heldigvis lød selvsikker i sit svar:

“Forventingen er utvivlsomt at tage skridtet videre til finaleeventet – det bliver utroligt svært, men det er bestemt indenfor rækkevidde, hvis jeg er fokuseret og klar fra start.”

Der er ingen tvivl om, at Agge skal være forberedt op til turneringen for at slå sine hårde modstandere – Vi spurgte Agge, hvem han frygtede mest på nuværende tidspunkt:

“Jeg tror alle spillere er utroligt stærke, men en Tim Latka fra Schalke og Gorillaen er selvfølgelig to navne jeg lægger mærke til. Tass og Rocky er også meget dygtige og spiller mere tålmodigt, så dem skal jeg også være klar til at kunne matche.”

Den todobbelte verdensmester har set utrolig stærk ud indtil i FIFA Ultimate Team dette år – Vi ønskede at høre, hvilket gamemode, han selv mente, var hans bedste:

“Jeg har kun spillet FUT i år, så klart FUT. Jeg er dog ikke bange for at kaste mig ud i H2H.”

Med de afsluttende ord, var det alt hvad vi havde om Agge i denne omgang – men vi ser frem til at følge ham tæt i vejen mod endnu en verdensmesterskabsdeltagelse!

Se også: Video: Sådan laver du det bedste og billigste hold i FUT

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.