August ‘Agge’ Rosenmeier laver aftale med TAG Heuer

0
2408

August ‘Agge’ Rosenmeier er nok et navn som de fleste FIFA-interesserede kender, og Danmarks nok bedste FIFA-spiller igennem tiden har nu taget et stort skridt fremad for at nå bredere ud med sit brand.

I dag kan han nemlig annoncere et samarbejde med ur-giganten TAG Heuer – noget som betyder at August bliver såkaldt Friend of the brand.

Ved udnævnelsen af August Rosenmeier udtalte Zabrina Kho, Marketing Manager af TAG Heuer Danmark:
”TAG Heuer Danmark er stolte af at kunne offentliggøre samarbejdet med August og velkomme ham til vores familie af brand ambassadører og venner af TAG Heuer. Vi har set hvordan August har inspireret mange unge til at forsøge sig med en karriere indenfor E-sport og gå efter deres drøm. Gennem ham kan jeg se TAG Heuer skabe forbindelse med millennials og de yngre generationer, og kommunikere TAG Heuer’s Avant-Garde ånd- filosofien om at gøre ting der presser os til at innovere, nytænke og tage risici – det er en ny fortolkning af vores mantra Don’t Crack Under Pressure som jeg håber vil inspirere unge. August passer perfekt sammen med TAG Heuer i den henseende at han er forstår hvad det vil sige at være under pres og komme succesfuld ud på den anden side.”

August har også været ude og kommentere på samarbejdet:
For mig er det en kæmpe ære at blive udnævnt som Friend of TAG Heuer, for mig er TAG Heuer et af de stærkeste luksusbrands og det har altid været en drøm for mig at arbejde sammen med dem. Gennem dette partnerskab håber jeg sammen med TAG Heuer at kunne inspirere og motivere de unge til at turde følge deres drømme og tro på dem selv, de skal leve efter #DONTCRACKUNDERPRESSURE mottoet ligesom jeg selv gør det”

“Mit mål har længe været at få folk til at ændre opfattelse af E-sportsudøvere – at det ikke kun er nørder, men at det også kan være forbundet med stil og klasse. Denne aftale med TAG Heuer er en gamechanger på dette område!”

Med samarbejdet med TAG Heuer, skriver August sig ind i den store stjernerække som de samarbejder med – Mats Hummels, Manchester United, Premier League og mange flere. Det bliver spændende at hvilken indflydelse samarbejdet vil få på resultaterne på den virtuelle bane – August deltager til VM i London om 3 uger og her skal der være fuld fokus på at tage endnu en VM-titel.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here