Et par utrolig lange dage for danske August ‘Agge’ Rosenmeier til DreamHack Winter 2016 i Sverige, er nu veloverståede. Her løb han med 1. pladsen i Xbox One-turneringen, der dermed gav ham $3.500 og vigtigst af alt – en kvalifikation til Live Regional Finals i Paris om at komme skridtet videre til FIWC i London.

Siden torsdag formiddag, har en masse danske FIFA-spillere spillet med i DreamHack Winter 2016, der foregik i Sverige i byen Jönköping. Her blev der spillet to FIFA 17-turneringer med Ultimate Team-hold, én på hver konsol, hvor en kvalifikationsplads til Live Regional Finals i Paris om at komme skridtet videre til FIWC i London, var det, som for alvor fristede de mange deltagere.

Et par store præstationer blev det bestemt også til for de danske drenge, hvor blandt andet Nicklas ‘Niller’ Stensgaard og Marcus ‘MJ’ Jørgensen nåede rigtig langt i turneringen, og generelt fik vi også set meget til danskerne, der op til flere gange spillede på streamen.

agge-2Men den absolut største præstation af alle danskerne – og for den sags skyld også for samtlige deltager – stod August ‘Agge’ Rosenmeier til gengæld for.

På første dag lykkedes det ham at gå videre uden nogen som helst problemer, og herfra fortsatte den tidligere verdensmester ellers bare. I den første BO3 (Bedst af tre)-kamp i dagens knockout, vandt han begge kampe, hvilket betød, at han nu skulle møde Anders ‘Alawest’ Eriksen fra DHG E-Sports, der netop havde slået Clan eSpumas Daniel ‘Chrøis’ Chrøis med 2-0 i et rent danskeropgør. 2-0 til Agge for anden kamp i træk, og nu ventede spilleren ved navn ‘Hasse’ – En spiller, der gjorde en god figur ud af sig i turneringen. Men ligesom de tidligere modstandere, kunne heller ikke han udrette noget mod danskeren, som fortsatte sin ubesejrede 2-0-stime.

Kommentatorerne på gårsdagens stream var også yderst imponerede af, hvad de så fra Agge, og udtalte ting som ”Har han overhovedet lukket ét mål ind?” og ”Han ser så rolig ud.”

Det lå bestemt i kortene, at danske August Rosenmeier skulle vinde Xbox One-turneringen, der nu var parat til at møde ‘Sneaky’, som var repræsenteret af Epsilon eSports og AS Monaco. Med andre ord, et fransk opgør mellem PSG og AS Monaco. Den første halvleg mellem dem var stort set fuldt ud domineret af Sneaky, men fra anden halvleg og til resten af BO3-kampene var ovre, stod Agge derimod for målene og det offensive spil. 2-0, og danskeren var nu klar til Xbox One-finalen, hvor vinderen kvalificerede sig til Live Regional Finals i Paris, der kunne give skridtet videre mod FIWC-deltagelse til næste år.

agge-3Først dog, måtte han lige vente lidt tid imens at ‘lower-bracket’-kampene skulle spilles. Og komisk nok, så fik Sneaky pludselig chance for at revanchere sig mod Agge, eftersom han havde vundet lower-bracket-finalen mod Hasse. Men revanche, det skulle det ikke blive til for franskmanden, der igen måtte se sig overmatchet til den endelige vinder – Agge – som derudover gik ubesejret igennem turneringen.

Fantastisk dansk sejr til DreamHack Winter 2017, og Agge skal derfor til Paris til februar for at dyste med om en billet til FIFA 17 Ultimate Team Championship Final, som er den endelige kvalifikationsturnering til verdensmesterskabet i FIFA.

Playstation 4-turneringen blev vundet af ‘Maniika’, der endte med at slå Ivan ‘BorasLegend’ Lapanje i finalen.

Til slut skal der lyde et kæmpe stort tillykke til August Rosenmeier med kvalifikationen og de $3.500! Vi glæder os til at følge ham videre i vejen mod FIWC.

Læs her, hvordan du kvalificerer dig til FIWC

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.