Team of The Week #3 er netop udkommet, og her gæster blandt andre de to brasilianere Neymar Jr. og Felipe Anderson, der bestemt bliver attraktive valg til venstrekanten.
Så ramte vi uge tre i FUT 19s Team of The Week-kåringer. Her er ugens helt store overskrift de to brasilianske venstrekanter Neymar Jr. og Felipe Anderson, som vi i denne artikel har fokus på.
Der skulle ikke gå lang tid, før Neymar Jr. fik sit første specielkort i 19-sæsonen. Paris Saint Germain-stjernen lander på en 93-rating, og han er dermed kun én rating fra Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.
Med opgraderinger i samtlige stats, heraf afslutninger og driblinger hvor han er steget med to i hver, vil Neymars nye kort straks blive et af spillets dyreste, der altså kan findes i pakkerne fra klokken 19:00 dansk tid og en uge frem.
En spiller, som vi dog er endnu mere begejstret over at se, er den nye West Ham-mand Felipe Anderson, der i denne sæson skiftede fra Serie A til Premier League og dermed har fået sig selv et Ones To Watch-kort.
Brasilianeren er gået to op i ratings og er blandt andet blevet belønnet med hele fem bedre i afslutninger samt tre i afleveringer.
Felipe Anderson var i weekenden med til at nedlægge Manchester United, da han samtidig fik scoret sit første Premier League-mål for The Hammers, og det uhyggelig gode OTW-kort er da også allerede oppe på hele 140.000 coins.
Udover de to brasilianske driblekonger finder man på TOTW #3 eksempelvis også 86 Mandzukic og 86 Marcos Reus, der har fået sig selv et offensiv midtbanespiller-kort. Han kan dermed ompositioneres til angriber, hvilket måske bringer et enkelt minde eller to frem for dem, som i FIFA 13 benyttede sig af den fantastiske og lynhurtige afslutter.
Du kan se hele holdet og alle deres stats lige her.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!