Med CULT Cola Copenhagen Open vel overstået, så ramte vi også enden på CULT Cola FIFA Tour 2015 som har bestået af 4 store FIFA-turneringer i Danmarks største byer; Aarhus, Aalborg, Odense og København.

Med fuldt hus (128 deltagere) til hver turnering, har turneringsrækkken haft den succes vi håbede på, og vi har haft fire gode turneringer på vidt forskellige lokationer. Hver turnering har givet point til den danske rangliste, men samtidig har der også være et leaderboard for selve turneringsrækken som også giver point til ranglisten i sig selv.

CCFT2015

Vinderen af CULT Cola FIFA Tour 2015 blev Lasse “Kongen” Bækkelund som formåede at vinde i både Aalborg og Odense, og vi har taget en snak med ham:

Tillykke med sejren på CULT Cola FIFA Tour 15 leaderboard. Er du tilfreds med din indsats i de 4 turneringer?

“Tusind tak! Jeg er rigtig tilfreds med min egen indsats til Cult Cola Touren. Jeg synes selv, at det var fortjent, at jeg vandt i både Odense og Aalborg, hvorimod jeg også synes, at jeg spillede udemærket i de to som jeg ikke vandt. Den ene røg jeg ud i straffekonkurrence til en af DK’s bedste spillere, og i den sidste her blev jeg smadret i en dødboldsopvisning, så det var måske de små marginaler, som ikke var med mig på de tidspunkter, men som derimod var med mig både i Odense og Aalborg.”

Hvordan synes du niveauet har været til turneringerne?

“Niveauet har været rigtig rigtig højt. Vi ser gang på gang favoritterne ryge ud i de første runder, og de såkaldte “randoms” ryge hele vejen til semifinalerne og finalen, og det bevidner bare, at niveauet i Danmark er rigtig højt, og at der måske sidder endnu flere unge gutter derude, som kan mere end de selv tror”

Hvordan synes du turneringerne har forløbet? 

“Turneringerne er forløbet umiddelbart fejlfrit. Det er rigtig fedt med 4 turneringer, som hænger sammen på den måde. Samme struktur, streaming og nogle fede locations, så det har endnu engang været super arbejde af Sports-Gaming.dk med backup fra CULT Cola.”

Hvis der kommer en FIFA tour 2016, er det så noget du vil gå hårdt efter at vinde igen?

“Altså min lyst til at vinde ville bestemt være ligeså stor, men eftersom konkurrencen bliver endnu større her i FIFA 16, da det er et lidt mere random spil, så tror jeg desværre ikke jeg har nok tid at lægge i det, til at blive en af DK’s bedste igen :-)”


Sports-Gaming.dk takker de over 500 deltagere på CULT Cola FIFA Tour 2015, og vi håber på at kunne præsentere en lignende tour i 2016.

En KÆMPE tak skal der lyde til CULT Cola som har støttet op om turneringsrækken – uden dem ville det ikke have været muligt! 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.