Elgiganten Cup #5 og Elgiganten Grand Slam nærmer sig med hastige skridt, og kommentatorerne er nu på plads. Det bliver to rutinerede drenge, der skal guide os igennem en lang dag propfyldt med god FIFA.
Claes ’Keglekongen’ Hansen som de fleste nok kender fra den danske FIFA scene, skal sammen med JKFIFA være vores allesammens ledsagere gennem en lang dag i fifaens tegn. Claes har flere triumfer på den danske FIFA scene, og er et navn som er svært at lade passere forbi, når man snakker dansk topfifa gennem de seneste år. Når Claes er på skærmen d 15. december, når der skal streames FIFA direkte fra Sørbyhallen, bliver det ikke første gang. Han vandt tideligere Sommerbold på TV2, og hver mandag og tirsdag kan du finde ham på Dplay og Kanal 9, når han sammen med Lasse Bækkelund kæmper for den altafgørende top 8 placering.
Youtuberen JKFIFA som er den ene af de to, gør sig i hverdagen på Youtube hvor han næsten dagligt poster FIFA 19 videoer. Med sine, i skrivende stund, 46 tusind abonnenter er ´JK´ en af Danmarks førende FIFA Youtubere. Vi har snakket med JK om hans forventninger til eventet d 15 december. ”Jeg forventer at se masse motiverede spillere. Det er årets sidste turnering, så folk ville gerne slutte godt af. Og for mange er det 2 dage før eSuperliga finaledagen, så mon ikke de ville gøre alt for booste selvtilliden inden da.”. Netop det faktum at vi d. 15 decmeber, kun er 2 dage væk fra eSuperliga finalen gør det altså også attraktivt for topspillere, at komme og teste niveauet, inden det går løs i Forum. Dog har ’JK’ en klar favorit, som af aldersmæssige årsager ikke gør sig i eSuperligaen: ” Det er svært at komme uden om Anders Vejrgang. Han er desværre ikke gammel nok til at deltage i eSuperligaen, så tror han er ekstra sulten for at hive den samlede sejr hjem.”
Selvom at Grand Slam tuneringen er en dyst mellem 8 af de bedste i landet, samt en kamp om massive pengepræmier, så er 2v2 tuneringen også en prestigefyldt og ikke mindst nervepirrende forestilling, hvor der, som i alle andre tuneringer, skal findes en vinder. Selvom der er tradition for overraskelser i 2v2, har JK også udpeget en favorit i den disciplin: ”Dingo og Fredberg kender hinanden bedre end de fleste makkerpar i Danmark og samtidig er det 2 af de bedste spillere vi har her hjemme, så de må være storfavoritter.”
JK påpeger dog samtidig den forandring der sker, når kampens udfald pludselig afhænger af 4 spillere: ”Det bringer noget helt nyt til FIFA. At gå fra at være alene til 2 er en kæmpe forandring. Man skal tænke anderledes mens man spiller, da man ikke altid kan gøre hvad man gør, når man spiller alene. Og vi kommer helt sikkert til at se navne vi ikke kender, overraske, da man ikke bare kan sætte 2 gode spillere sammen, og forvente det giver succes. Nadal og Federer ville heller aldrig vinde en Wimbledon sammen, selvom det er 2 af de bedste, sporten nogensinde har set.”.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!