I sjette episode af SG Podcast er der underholdning for alle pengene, når Lasse ‘Kongen’ Bækkelund og Claes ‘KegleKongen’ Hansen dyster imod Daniel ‘Dingo’ Kristensen og Frederik Fredberg i vores hjemmelavede FIFA-Jeopardy med spørgsmål alt lige fra gamle danske turneringer, til hvilke spillere der har optrådt flest gange på FIFA-coveret.
SG Podcast episode 6 har vi længe set frem til at optage. I denne episode inviterer vi nemlig de fire danske FIFA-spillere Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, Claes ‘KegleKongen’ Hansen, Daniel ‘Dingo’ Kristensen og Frederik Fredberg ind til vores egen hjemmelavede FIFA-quiz, som sker igennem en online jeopardy.
Desværre skulle det vise sig at gå galt, da vi på et tidspunkt valgte at gemme det, som vi havde optaget indtil da, eftersom vores program i anden halvdel valgte at crashe, lige da vi stoppede optagelsen.
På trods af det skal I dog naturligvis ikke snydes for at overvære resten af denne morsomme quiz, hvor de fire omtalte drenge får udleveret FIFA-relaterede spørgsmål i kategorierne: Den danske FIFA-scene, den internationale FIFA-scene, random, FUT og FIFA generelt.
Podcasten kan ses og høres øverst i dette indlæg!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!