For lidt tid siden skiftede Mads ‘NyrnZ’ Nyrnberg FIFA Team Midtjylland ud med Clan eSpuma. Det gjorde at Midtjyderne var sultne efter en ny spiller, og da Marcus Gam ‘Kok’ så for en uges tid siden pludselig valgte at forlade netop Clan eSpuma, var Midtjylland derfor hurtige ude efter at få ham ind som erstatning.

Det fik de så på plads i dag, og dermed fik de to teams byttet spillere. Vi har snakket med Kok efter forhandlingerne:

“Der gik ikke langt tid før du fandt et nyt team. Er du glad for at FIFA Team Midtjylland viste interesse for dig så hurtigt?”

“Ja det er jeg. Jeg synes det er dejligt at folk lægger mærke til en, samt ens præstationer, men samtidig også den tillid de viser mig, nu hvor jeg endnu ikke har præsteret det helt store.”

“Hvad er dine egne forventninger til din tid i klubben, samt til resten af holdets spillere?”

“Altså mine forventninger til mig selv er, at jeg bare skal fortsætte med at udvikle mit spil, og så bare blive bedre og bedre. Det er en rigtig stærk trup, med nogle rutineret navne, så mon ikke der snart kommer en turneringsejr til FIFA Team Midtjylland”

Vi fik også fat i Midtjyllands holdejer, Michael Thorsen:

“I har i dag valgt signet Marcus Kok. Hvad betyder denne signing for jer, og hvad var grunden til I hentede ham?”

“Det betyder at vi endnu engang viser vi kan hente nogle af de bedste spillere i Danmark. Vi har tidligere vist at vi kan lokke nogle store navne til holdet, og her tænker jeg på MrSuit, Oli, Nyrnz og Kongen, og nu har vi gjort det igen. Marcus er stadig meget ung, men selvom han er ung er han meget skarp. Har været ude at rejse i 2.5 måned og i mens jeg har været af sted har jeg fået at vide at vi skulle holde øje med knægten, da han har spillet godt og vist hans talent. Da han valgte at droppe eSpuma valgte vi at slå til med det samme.”

“Hvad forventer og tror du Marcus kan give til holdet?”

“Vi forventer han kan give holdet nyt liv. Vi har været lidt stillestående på det sidste, men som jeg også har sagt før. Så er vi et par stykker fra den gamle garde og har derfor ikke så meget tid, som mange af de andre unge spillere rundt omkring.”

“Skal FIFA Team Midtjylland ud og finde flere spillere?”

“Vi har mange bolde i luften på nuværende tidspunkt, så måske – måske ikke – ingen ved det”

 

Det bliver spændende at følge med i Kok´s udvikling på det midtjyske hold i fremtiden.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.