Tilbage i december blev Marcus Gam ´Kok´ præsenteret som Clan eSpuma´s anden spiller til deres Fifa team, og har i mellemtiden kunnet se truppen vokse sig større og større. Selvom mange nok havde troet samarbejdet skulle fortsætte, valgte Kok sent i går aftes at forlade Pumaerne. Det kom meget pludseligt, og vi har taget en snak med ham om, hvorfor dette skulle stoppe netop nu:

“Du har valgt at forlade Clan eSpuma efter lidt over 4 måneders ophold. Hvad var grunden til det skulle ende så pludseligt?”

“Jeg følte ikke at det der blev sagt, var det som skete. Når der blev sagt A, var det som skete B.”

“Hvordan har din tid så været på holdet, og kan du tage noget med til fremover?”

“Den har været fin, flinke holdkammerater.”

“Hvad er planerne så nu? Skal du ud og finde dig et hold hurtigst muligt, eller venter du til det helt rigtige tilbud kommer?”

“Ingen kommentar.”

“Hvad er det du kan tilbyde et eventuelt ny hold?”

“Et ungt og frisk pust, en meget aktiv spiller og forhåbentlig en masse gode resultater.”

 

Om Kok allerede har fundet sig et nyt team, er et godt spørgsmål. Han lyder i hvert fald meget irreterret og hemmelighedsfuld med disse svar. Vi har spurgt hans tidligere manager, Nick Apel, hvad han mener om situationen:

“Kok´s beslutning virker til at være sket meget hurtigt. Forstår du hans valg?”

“Jeg forstår ikke hans valg, men hvis en spiller vil væk og måske prøve noget nyt, vil jeg ikke stå i vejen for ham.”

“Sket er sket, og I har alligevel haft samarbejdet i en længere periode. Hvordan har det været at have ham på holdet?”

“Marcus har været en kanon spiller, masser af humor og et talent som bare lige skal finpudses, så tror jeg på han nok skal blive rigtig god i fremtiden.”

“Nu hvor I så mister en spiller, skal der så ud og findes en forstærkning hurtigst muligt – Eller er du tilfreds med dine spillere, som nu står tilbage?”

“Er meget tilfreds med de 5 spiller som jeg stadig har under mig. Så lige pt. tager vi den med ro og ser. Glæder mig til at se hvordan CPH Games kommer til og se ud for de 5 drenge.”

“Du nævner selv Copenhagen Games. Hvad er dine forventninger helt præcis til drengene?”

“Med eller uden Marcus, så har jeg en stærk lineup af spillere, som kan udfordre de bedste, så bare de spiller deres spil så tror jeg på jeg nok skal få nogle i top 8 og top 4.”

 

Det bliver spændende at se om Kok finder sig et nyt team, og om Clan eSpuma vælger at finde en ny spiller.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.