Med kun 5 dage til flyet letter og bringer både Sports-Gaming samt de to deltagere August ‘Agge‘ Rosenmeier og Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg til Paris begynder de 32 deltagere for alvor at gå ind i den sidste del af forberedelsen for at kunne kalde sig den næste verdensmester. Vi har i den forbindelse taget en snak med en af Primeturbos modstandere i gruppespillet, som har et meget højt topniveau og kan gøre ondt på enhver spiller.

Det måtte vores danske verdensmester sande foran 7500 tilskuere i London til Gfinity 3 Europamesterskabet, hvor dagens hovedperson, Brian Savary i semifinalen slog Agge ud og i finalen tabte til sin holdkammerat Vincent ‘Vinch‘ Hofmann. I den turnering gik han endda videre fra en gruppe bestående af Olly ‘Shawzi‘ Shaw, Adam Winster og Tassal ‘Tass‘ Rushan, som alle har præsteret store resultater på den internationale FIFA scene.

Brian er professionel FIFA spiller hos organisationen Epsilon. Udover Gfinity har Brian hovedsageligt holdt sig til de franske turneringer, hvor han har vundet en række titler, men blot endte i top 8 til det franske mesterskab.

Udover Primeturbo er Brian også endt i gruppe med folk som føromtalte Tass, som han altså også mødte i gruppen i Gfinity, og også svenske Ivan ‘BorasLegend‘ Lapanje. Da vi snakkede med Brian var han sulten efter den store titel, men forudså en hård kamp for at komme videre fra gruppen:

Hej Brian. Hvad er dine forventninger til dette års ESWC?

Jeg vil være den nye verdensmester. Det vil største delen af de 31 andre spillere også, men jeg ved, at det vil blive svært. Jeg vil helst spille mit spil uden pres og så er alt muligt.

Du befinder dig i en hård gruppe med rigtig gode spillere. Hvordan er dine chancer for at gå videre fra gruppespillet?

Der er tre rigtig store spillere i Tass, Primeturbo og BorasLegend, og de er seriøse udfordrere til titlen. Derudover der er fire spillere fra Argentina, Kina, Usbekistan og Korea, som jeg ikke kender. Jeg tror, at det er en gruppe, hvor nogle overraskelser kan skabes. Vi er fire favoritter i denne gruppe, men jeg er virkelig ikke glad for at være endt her, da gruppen bliver rigtig hård.

Hvad synes du om det nye setup, hvor ma skal bruge hele fire hold i gruppespillet og igen i slutspillet? Ved ud hvem, du vil vælge?

Jeg synes, at det er en super ide. Real mod Real er virkelig skidt for udsendelsen af kampene. Og i samme scenarie ville vinderen være den, som var bedst med kun Real og Ronaldo, hvor det nu er den, der virkelig er den bedste spiller. Jeg elsker denne regel. Jeg har mine fire hold, og jeg tror, at det bliver Real Madrid, Bayern München, Brasilien og Chelsea.

Hvem er din favorit til at løbe med titlen i år?

Min favorit er Vincent ‘Vinch‘ Hoffmann. Han er forsvarende mester i sit land og han vandt den sidste store turnering (Gfinity). Han er åbenlyst favoritten, men det bliver utrolig svært for alle at vinde i år.”

Hvad synes du om de to danskere deltagere, Agge og Primeturbo? Jeg ved, at du har spillet mod dem begge før, så tror du, at de vil præstere?

Hvis jeg skulle lave en liste over den forventede top 8, ville de begge være i den. Agge er den mest kendte, han er FIWC mester og han har været blandt de allerbedste spillere i verden de sidste 2-3 år. Og med Primeturbo er det faktisk sjovt. Vi er begge rimelig ukendte i international sammenhæng, og vi spiller nogle gange sammen og har gjort det længe. Nu skal vi begge deltage i ESWC og det er vanvittigt! Han kan virkelig blive en kæmpe åbenbaring i denne turnering.

Der er altså store roser til danskerne fra en spiller, som på det seneste har taget skridtet op blandt de bedste spillere i verden. Om Brian Savary kan klare sig gennem gruppen og måske gå hele vejen, bliver spændende at se, men denne spiller er uden tvivl en mand, som man ikke må undervurdere.

Om Brian Savary ender med at overraske i næste uges ESWC kan I følge med i her på Sports-Gaming, når vi fra på onsdag tager til Paris i samarbejde med Cult Cola, Fanquants.com og komplett.dk, som har gjort det muligt for hele den danske FIFA scene at følge med i hele turneringen.

ESWC kval nyhedsbillede

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.