Der er nu fundet 7 finalister til Elgiganten Grand Slam, og derfor skal vi nu have fundet den 8. og sidste deltager – dette gør vi med en lækker online turnering hvor der samtidig også er gode pengepræmier på spil! Der spilles i “normal” FIFA H2H med både landshold og klubhold.
Søndag d. 3. december kl. 14.00
Én plads til Elgiganten Grand Slam
10.000 kr. i pengepræmier
Det koster 100 kr. + gebyr at deltage i turneringen, og alle PS4 spillere vil kunne tilmelde sig – også selvom man allerede er kvalificeret til Elgiganten Grand Slam. Vinderen af Grand Slam pladsen bliver den bedst placerede spiller som ikke allerede er kvalificeret.
Præmier
- præmie: 6.000 kr.
- præmie: 2.500 kr.
- præmie: 1.000 kr.
- præmie: 500 kr.
Før man kan tilmelde sig på Toornament, så skal man købe billet til turneringen.
Køb billet til turneringen
Efter køb af billet skal du tilmelde dig herunder.
Kamera og streaming er et krav!
Som noget nyt, så vil vi i vores online kvalifikationsturneringer kræve at deltagerne streamer med kamera på under deres kampe – det sker af to grunde:
- Vi ønsker at skabe unikt indhold som den stigende seergruppe kan følge med i
- Vi ønsker at minimere muligheden for snyd ved at andre spiller for én – det SKAL være de rigtige spillere vi finder til disse attraktive turneringer
Vi kræver ikke der laves en prof. streaming udsendelse med lyd osv. men som minimum at der benyttes PlayStation Camera og så Twitch streaming direkte fra PS4 konsollen – det er lige til. Man er selvfølgelig også mere end velkommen til at lave en større produktion hvis man ønsker det. Som udgangspunkt skal kamera vise ansigt og også gerne controlleren.
Tilmelding
Tilmelding sker længere oppe og vi lukker søndag kl. 12.00 – check in her i chatten skal ske til admin senest 13.45 på søndag. Vent ikke for længe med at tilmelde dig – vi kan lukke ned for tilmeldingen hvis vi rammer et passende antal deltagere.
Under registreringen skal man indskrive sit PSN og samtidig den Twitch-kanal man streamer til – vent med at tilmelde dig til der er styr på disse ting.
Kampprogram er klar senest 13.30 på søndag og vises på forsiden af Sports-Gaming.dk
Reglement:
Reglement kan løbende udvides og ændres, og det vil til enhver tid være admins ord der er gældende. Admin vil være i chatten under hele turneringen.
Deltagerne skal inden første kamp, have tilføjet de øvrige modstandere, som man er kommet i gruppe med, som PSN venner på forhånd.
Kampene spilles ved at deltageren der spiller på hjemmebane inviterer modstanderen til en normal venskabskamp
Kan du ikke finde din modstander, så kontakt modstanderen på chatten før admins kontaktes
Resultater:
Resultater skal selv indtastes af brugerne løbende i Toornament hvor også tilmeldingen foregår- ved spørgsmål kontaktes admin i chatten. Læs her hvordan der indsendes resultat.
I gruppespillet er resultatet gældende efter ordinær spilletid, og dette resultat indsendes. I knockout skal der, i tilfælde af uafgjort, spilles en ny kamp indtil første mål. Kampen afbrydes af den tabende spiller når første mål er scoret. Scores der ikke i denne ekstra kamp, så trækkes der lod om vinderen.
Afbrudt kamp
Det er ikke tilladt at afbryde forbindelsen i en kamp. Hvis der opstår fejl, starter man spillet op igen og spiller de resterende minutter. Når tiden er løbet ud, gælder målene fra begge kampe. Dokumenteres det, at forbindelsen bevidst er afbrudt, kan det medføre udelukkelse fra turneringen og fremtidige turneringer.
Nøl:
Det er ikke tilladt bevidst at trække tiden. Skulle det ske, skal anklageren sørge for at kunne dokumentere det, f.eks. ved hjælp af video. Kampen skal pauses og modstanderen samt admin kontaktes med det samme – brok efter kampen er slut vil i normale tilfælde ikke kunne ændre på kampens resultat. I slemme tilfælde vil resultatet dog kunne ændres, men det vil være yderst sjældent og det vil kræve beviser fra alle 90 minutter.
Placering:
Ved pointlighed gælder samlet målscorer, derefter flest scorede mål. Er det stadig lige, vil indbyrdes opgør (ved to spillere lige) gælde. Er det stadig lige, vil der blive trukket lod.
Udeblivelse:
Er modstanderen ikke mødt op inden for 5 minutter og er det ikke muligt at få kontakt til personen i chatten, så kontaktes admin der så vil bestemme om der skal taberdømmes.
Udebliver en spiller fra én af sine kampe vil han blive taberdømt 3-0 i alle sine kampe – uanset om han har spillet kampe eller ej. Det er altså ikke tilladt at sidde en runde over eller give en modstander sejren uden kamp. Forlades turneringen før alle kampe er spillet, vil det kunne give karantæne fra fremtidige turneringer.
Forbindelsesproblemer:
Kan to spillere ikke forbinde til hinanden i en kamp, forsøger begge parter at genstarte kampen. Lykkes det stadig ikke, kan admin dømme, at kampen ender 0-0 og dermed 1 point til hver. Sker det for den samme person flere gange i samme gruppespil, kan der blive tale om diskvalifikation af denne ene spiller, så alle kampe taberdømmes, uanset om han har spillet og evt. vundet en kamp.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!