Danmarks to VM-håb, August ‘Agge’ Rosenmeier og Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen, er havnet i samme gruppe ved verdensmesterskabet i FIFA, men alligevel har de danske spillere begge formået at erobre toppen af gruppe D, hvor første- og andenpladsen er besat af Agge og Marcuzo, som har hhv. 10 og 9 point efter de første fem kampe.

Dagen vi alle har ventet på, er endelig kommet. FIFA eWorld Cup (VM I FIFA) er skudt igang, og vores to danske håb er landet i dødens pulje. På trods af den hårde konkurrence, er de dog begge kommet godt fra start, hvilket betyder, at vi har to danskere i toppen af gruppe D. Fem af de syv gruppekampe er færdiggjorte, og hvis det lykkes de to danskere at ende i top fire i dødens pulje, når morgendagens resterende to gruppekampe er færdigspillede, vil de sikre sig videre avancement i turneringen, hvor 1/8-finalerne vil finde sted.

“Dødens pulje” er dog stadig utrolig tæt, og med to kampe tilbage, er det kun polske ‘Damie’, som med sikkerhed er slået ud. Derudover er der heller ingen, der er sikret videre avancement endnu, hvilket betyder, at de danske drenge må ud og kæmpe med næb og klør på anden turneringsdag (fredag), hvis de vil videre til 1/8-finalerne.

Sports-Gaming.dks billede.Grundet turneringsformatet, hvor alle i gruppen møder hinanden, ved vi allerede nu, hvilke udfordringer vores to danskere står overfor i de sidste to gruppekampe. Marcus skal møde Damie og M4RV, som klart er de to dårligste spillere i gruppen, hvorimod Agge skal forsøge at hive point hjem imod de to tyskere, TheStrxngeR (udtales “The Stranger”) og MoAubameyang, som netop skrev kontrakt med Werder Bremen forinden denne slutrunde. Agge møder altså spillere af højere kaliber end Marcus, hvilket kan give nogle intense opgør. Agge viste dog god form på første turneringsdag, hvor han formåede at erobre førstepladsen i gruppen, så Agge har bestemt givet sig selv gode muligheder for kvalifikation til 1/8-finalerne.

Udover danskernes pulje er der selvfølgelig også spillet fem kampe i de resterende tre grupper.

Sports-Gaming.dks billede.

I gruppe A (Xbox) har tyske Michael ‘MegaBit’ Bittner, ikke overraskende, taget føringen foran den maltesiske Kurt0411. MegaBit og Kurt0411 er to af Sports-Gamings favoritter til VM-titlen, og de har lagt sig i front af gruppe A med hhv. 15 og 12 point ud af 15 mulige.

Bag dem kæmper hollandske Dani, amerikanske Alekzandur, brasilianske PRESENDE7 og italienske FabioDenuzzo om de sidste to pladser. Bagerst i feltet er Aero, som er afhængig af andres resultater for at gå videre, og den walisiske dreamR, som definitivt er ude af årets VM.

I den anden Xbox-gruppe, gruppe B, har MsDossary fra Saudi-Arabien, tyske NRaseck og den britiske, forsvarende mester, Spencer ‘Gorilla’ Ealing bragt sig i front og overtaget de tre øverste pladser. Noget overraskende har franske Rafsou haft et fuldstændig horribelt gruppespil, hvor han ikke har formået at vinde et eneste point endnu. Rafsou er nok den største skuffelse til dette FeWC, da han før turneringen så ud til at være Frankrigs håb.

Gruppen er dog stadig relativt åben, og det er blot tyske Sakul, udover Rafsou, som ikke kan nå videre avancement.

Sports-Gaming.dks billede.Den anden Playstationgruppe er selvfølgelig ført an af storfavoritten fra Argentina, Nicolas99FC, som har vist dominans endnu en gang. Ydermere har belgiske StefanoPinna, hollandske YimmieHD og tyske Eisvogel sat dig på resten af kvalifikationspladserne. Eisvogel har dog ikke grund til at føle sig sikker, da han blot er ét nederlag fra at blive hentet af sidste års sølvvinder, Deto.

Dagen i går var altså spækket med drama og god FIFA, og vi er sikre på at det fortsætter i dag. Følg med på siden, hvor vi løbende vil opdatere hvordan det går med kampene, og hvor vi liveopdaterer fra danskernes kampe. Kom så Danmark!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.