Igennem hele året, har vi været i gang med Elgiganten FIFA Series 2017 som har bestået af Elgiganten FIFA Tour, Elgiganten FUT Live og Copenhagen Games.

Alle disse vindere skal samles i den eksklusive årsfinale – Elgiganten FIFA Grand Slam! Vi kan snart annoncere datoen på denne, men det bliver i den sidste del af december i forbindelse med et andet event – mere info meget snart, men allerede nu ved vi at der vil være 25.000 kroner til 1. pladsen og 5.000 kr. til 2. pladsen. Derudover vil der være øvrige præmier til alle finalister og Grand Slam er en kategori 3 turnering på den danske rangliste.

Der er plads til 8 finalister i Grand Slam, og da der “kun” er fundet 7 finalister indtil videre, skal vi have fundet den sidste finalist. Dette sker ved en online turnering i H2H som afvikles søndag d. 3. december fra sidst på eftermiddagen – præcis info kommer efter weekenden.

ALLE kan deltage i turneringen – også selvom man allerede skulle være kvalificeret til Grand Slam. Der vil være en kontant præmiepulje på hele 10.000 kr. til turneringen, og det må være den højeste præmiepulje set endnu til en enkeltstående online turnering over en enkelt dag. Skulle vinderen blive en som allerede er kvalificeret til Grand Slam, så vil pladsen gå til det bedst-placerede som ikke allerede er kvalificeret.

Deltagelse i turneringen kræver at man streamer sine kampe og har kamera på sig selv undervejs – på den måde sikrer vi at der ikke snydes, og samtidig skaber vi en masse fedt content som seerne kan nyde.

Mere information om turneringen vil komme efter weekenden, men afsæt allerede nu søndag d. 3. december.

Kvalificerede til Grand Slam:
Lars Korreborg
Mikkel Hjorth Bach
Nicklas Stensgaard
Frederik Fredberg
Hassan Al-Saraf
Marcus Jørgensen
Fatih Üstün

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *