Reglerne til ESWC – Nyt holdsystem

0
644

Efter gårsdagens ESWC Denmark har vi nu fundet de to danskere, som skal til Paris for at forsvare de danske farver. Lars ‘Primeturbo‘ Korreborgs flotte præstation i går sikrede ham nemlig billetten og skal derfor afsted sammen med verdensmesteren August ‘Agge‘ Rosenmeier.

Til denne turnering er der nu udgivet regelsæt og formatet, som skal bruges. Dette inkluderer et nyt holdsystem, som betyder, at alle spillere skal indgive en liste bestående af de 4 hold, som de ønsker at bruge i turneringen.

Konsollen vil blive Xbox One.

Tidsplanen i Paris 30/10 – 2/11:

  • Torsdag morgen: Gruppe A
  • Torsdag eftermiddag: Gruppe B
  • Fredag morgen: Gruppe C
  • Fredag eftermiddag: Gruppe D
  • Lørdag morgen: Playoff 1/8 finaler
  • Lørdag eftermiddag: Playoff 1/4 finaler, 1/2 finaler & 3. plads kamp
  • Søndag morgen: Finale

Gruppespillet består af 4 grupper med 8 spillere i hver, hvor alle skal møde hinanden en gang. 4 spillere går videre fra hver gruppe. Ved pointlighed gælder indbyrdes kampe, derefter indbyrdes målscorer og målscorer mod alle i gruppen. Skulle det endnu ikke have givet en vinder, vil højest antal mål afgøre det og til sidst tie-breaker kampe.
Her må deltagerne blot spille 2 gange med hvert af de 4 hold, som de har valgt.

Slutspillet består derfor af 16 spillere, som bliver inddelt tilfældigt i bracket. Deltagere fra samme gruppe kan dog ikke møde hinanden. Her bliver der spillet både ude og hjemme. Her må deltagerne kun spille en gang med hvert af de 4 hold, som de har valgt.

Flere regler omkring turneringen kan findes her

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here