Danmark er selvfølgelig med, når den første udgave nogensinde af FIFA eNations Cup skal afholdes i England i denne weekend.

Historisk begivenhed for ‘eFodbolden’

Så er det i morgen, at det hele går løs. Dedikerede FIFA-tilhængere verden over har lige siden annonceringen ventet i stor spænding på første udgave nogensinde af FIFA eNations Cup, der endelig i denne weekend skal afvikles i Maidstone Studios i Maidstone lige udenfor London.

20 FIFA-nationer med deltagelse af alle FIFA’s fodboldforbund repræsenteres i turneringen, som vi vidst godt kan kalde for det første ‘VM for landshold’ i fodboldesportens verden.

Danmark skal jagte guldet

FIFA eNations Cup anno 2019 havde naturligvis ikke været det samme uden deltagelse fra Danmark, der har en unik historie, hvad angår FIFA.

Med to officielle verdensmesterskab-titler og to førstepladser til FIFA eClub World Cup kan en sejr til Danmark denne weekend for alvor putte os i front som FIFA-nation.

Danmark ses da også som en af bejlerne til at gå langt, og tror man på, at de kan gå hele vejen, kan man i skrivende stund vinde pengene ni gange igen på eOddset, mens man i øvrigt kan få odds 2 på, at Danmark vinder deres gruppe, der dog på papiret ser rigtig stærk ud med specielt Holland og Portugal som to af de i alt fire modstandere.

De to danske repræsentanter

Danmark stiller til turneringen op med Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen og Fatih Üstun, som kommer til at have tidligere verdensmester August ‘Agge’ Rosenmeier og FIFA-Danmarks ‘godfather’ Dennis Nordenbøl bag sig igennem hele turneringen som en støttende faktor.

Marcuzo og Üstun blev i eSuperligaens grundspil de to mest scorende spillere med henholdsvis 62- og 40 mål. Marcuzo spillede uafgjort i første runde af sæsonen, men North-stjernen gik herefter hen og vandt samtlige af sine 13 efterfølgende kampe han spillede.

Üstun leverede ligeledes top FIFA gennem sæsonen, hvor han hjalp FC Helsingør fra sidste sæsons sidsteplads op til en førsteplads, som de dog måtte give videre til netop Marcuzos F.C. København på målstregen, da Team Özil M10-profilen ikke formåede at levere sit A-spil til de sidste tre runder.

Internationalt har det i den grad set stærkt ud på det seneste for Marcuzo og Üstun. Üstun vandt PlayStation 4-turneringen til FUT Champions Cup i Singapore i marts, mens han i sidste weekend til FUT Champions Cup i London gik hele vejen til PS4-semfinalen. I selv samme turneringen nåede Marcuzo kvartfinalen. Begge danskere blev her slået ud af hollandske Lev Vinken, som heldigvis set med danske briller ikke sikrede sig en plads i Hollands trup til weekendens turnering.

Hvem er favoritter?

Med den lineup Danmark bringer, anses vi helt bestemt som titeludfordrere. Hvis man skal pege på andre favoritter ud fra truppen, vil lande som Frankrig med Maestro og DaXe, Tyskland med MegaBit og MoAuba, Saudi-Arabien med MsDossary og The Royal og ikke mindst England, hovedsageligt grundet Tekkz, der tørner sammen med makkeren FUTWIZ Tom være Danmarks største konkurrenter.

Til eNations Cup handler det dog om meget mere end blot at have de to bedste spillere på papiret. Kemien og opbakningen til hinanden mellem spillerne og staben vil nemlig komme til at betyde alverdens i afgørende situationer, hvor der er behov for det. Ikke mindst pga. formatet, som inkluderer 2 mod 2-kampe.

Derfor vil det altså være en klart fordel, hvis f.eks. spillerne spiller på samme klubhold, hvor de hele sæsonen har været vant til at sparre med hinanden og ikke mindst kender til hinandens mentale del af spillet.

Holland stiller op med Dani Hagebeuk og Bob Michel van Uden, der begge spiller for Ajax. Det samme gør blandt andre Tysklands to repræsentanter fra Werder Bremen eSports, og af den årsag vil de gå ind til turneringen med en klart fordel.

2v2-kampene får stor betydning

I gruppespillet skal hvert land møde hinanden i alt tre FIFA-kampe. To kampe i 1v1 og én kamp i 2v2. Hver enkelt kamp har sine egne point, hvilket vil sige, at det er muligt at hente hele 9 point mod én modstander, såfremt man vinder alle tre kampe.

I gruppespillet kan 2v2 også gå hen og blive utrolig afgørende. Landene spiller først de to 1v1-kampe, men vinder de to lande her én hver, eller spiller begge kampe uafgjort, så skal de to lande altså ud i en afgørende kamp i netop 2v2. Bliver 2v2-kampen uafgjort, går denne ud i forlænget og dernæst straffespark.

Præmiepulje

Præmiepuljen består af 100.000 dollars, imens de to spillere fra det vindende land kan rejse hjem med hele 1.500 Global Series-point hver. Noget der kan få betydning for Marcuzos jagt på VM-deltagelse.

Pengepræmier:

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, folk på scenen, folk, der står og koncert

1st place: USD $40,000

2nd place: USD $20,000

3rd – 4th place: USD $8,000

5th – 8th place: USD $3,000

9th – 16th place: USD $1,100

17th – 20th place: USD $800

Global Series-point:

1st place: 1500

2nd place: 850

3rd – 4th place: 625

5th – 8th place: 450

9th – 16th place: 275

17th – 20th place: 150

Husk at du kan følge FIFA eNations Cup på Dplay med danske kommentatorer lige her. Vi anbefaler desuden, at I lytter til denne podcast fra 1Tap:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *