Online FUT kvalifikation til Waoo FIFA Ligaen

0
3550

Som vi tidligere har annonceret, så er Waoo FIFA Ligaen lige på trapperne, og da der er kommet et afbud, er der nu mulighed for at få en plads i det forjættede land – dette sker ved en online FUT kvalifikation. Bemærk: Turneringen er flyttet til 6. februar!

Tirsdag d. 6. februar kl. 19.00

Deltageren der vinder kvalifikationen, skal være til rådighed i størstedelen af mandag-torsdag kl. 20-22. Hver deltager i ligaen spiller 1-2 kampe om ugen i det tidsrum. De første 4 uger er programsat men derefter er der mulighed for lidt mere fleksibilitet.

Deltagelse i turneringen koster 100 kr. + gebyr. Tilmelding sker ved, at der først købes billet og derefter udfyldes tilmeldingen i Toornament. Er der ikke købt billet først, vil tilmeldingen i Toornament ikke blive godkendt.

Køb billet (og tilmeld dig bagefter herunder)

Kamera og streaming er et krav! 

Turneringen kræver at deltagerne streamer med kamera på under deres kampe – det sker af to grunde:

  1. Vi ønsker at skabe unikt indhold som den stigende seergruppe kan følge med i
  2. Vi ønsker at minimere muligheden for snyd ved at andre spiller for én – det SKAL være den rigtige spiller vi finder til Waoo FIFA Liga.

Vi kræver ikke der laves en prof. streaming udsendelse med lyd osv. men som minimum at der benyttes PlayStation Camera og så Twitch streaming direkte fra PS4 konsollen – det er lige til. Man er selvfølgelig også mere end velkommen til at lave en større produktion hvis man ønsker det. Som udgangspunkt skal kamera vise ansigt og også gerne controlleren. Det er ikke muligt at deltage uden ovenstående, og overholdes reglerne ikke, vil man blive øjeblikkeligt diskvalificeret.

Tilmelding

Tilmelding sker længere oppe og vi lukker tirsdag kl. 16.00 – check in her i chatten skal ske til admin senest 18.45 tirsdag d. 6/2.

Under registreringen skal man indskrive sit PSN og samtidig den Twitch-kanal man streamer til – vent med at tilmelde dig til der er styr på disse ting.

Bemærk: For at få sin tilmelding registreret, skal man først have købt en adgangsbillet her!

Alle deltagere skal spille fra deres egen FUT konto, og det er ikke tilladt med lånespillere og attribute cards. Er der problemer med ens konto, kontaktes Sports-Gaming.dk over Facebook og så ser vi om vi kan finde en løsning.

Kampprogram er klar senest 18.45 på tirsdag og vises på forsiden af Sports-Gaming.dk

Reglement:

Reglement kan løbende udvides og ændres, og det vil til enhver tid være admins ord der er gældende. Admin vil være i chatten under hele turneringen.

Deltagerne skal inden første kamp, have tilføjet de øvrige modstandere, som man skal spille med, som PSN venner.

Kampene spilles ved at deltageren der spiller på hjemmebane inviterer modstanderen til en normalt FUT venskabskamp.

Kan du ikke finde din modstander, så kontakt modstanderen på chatten før admins kontaktes

Resultater:

Resultater skal selv indtastes af brugerne løbende i Toornament hvor også tilmeldingen foregår- ved spørgsmål kontaktes admin i chatten. Læs her hvordan der indsendes resultat.

I gruppespillet er resultatet gældende efter ordinær spilletid, og dette resultat indsendes. I knockout skal der, i tilfælde af uafgjort, spilles forlænget spilletid og evt. straffesparkskonkurrence.

Afbrudt kamp

Det er ikke tilladt at afbryde forbindelsen i en kamp. Hvis der opstår fejl, starter man spillet op igen og spiller de resterende minutter. Når tiden er løbet ud, gælder målene fra begge kampe. Dokumenteres det, at forbindelsen bevidst er afbrudt, kan det medføre udelukkelse fra turneringen og fremtidige turneringer.

Nøl:

Det er ikke tilladt bevidst at trække tiden. Skulle det ske, skal anklageren sørge for at kunne dokumentere det, f.eks. ved hjælp af video. Kampen skal pauses og modstanderen samt admin kontaktes med det samme – brok efter kampen er slut vil i normale tilfælde ikke kunne ændre på kampens resultat. I slemme tilfælde vil resultatet dog kunne ændres, men det vil være yderst sjældent og det vil kræve beviser fra alle 90 minutter.

Placering:

Ved pointlighed gælder samlet målscorer, derefter flest scorede mål. Er det stadig lige, vil indbyrdes opgør (ved to spillere lige) gælde. Er det stadig lige, vil der blive trukket lod.

Udeblivelse:

Er modstanderen ikke mødt op inden for 5 minutter og er det ikke muligt at få kontakt til personen i chatten, så kontaktes admin der så vil bestemme om der skal taberdømmes.

Udebliver en spiller fra én af sine kampe vil han blive taberdømt 3-0 i alle sine kampe – uanset om han har spillet kampe eller ej. Det er altså ikke tilladt at sidde en runde over eller give en modstander sejren uden kamp. Forlades turneringen før alle kampe er spillet, vil det kunne give karantæne fra fremtidige turneringer.

Forbindelsesproblemer:

Kan to spillere ikke forbinde til hinanden i en kamp, forsøger begge parter at genstarte kampen. Lykkes det stadig ikke, kan admin dømme, at kampen ender 0-0 og dermed 1 point til hver. Sker det for den samme person flere gange i samme gruppespil, kan der blive tale om diskvalifikation af denne ene spiller, så alle kampe taberdømmes, uanset om han har spillet og evt. vundet en kamp.

Waoo FIFA Ligaen arrangeres, afvikles og ejes af Tricked eSport, og det er dem alle spørgsmål og henvendelser skal rettes til.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here