Manchester City henter nuværende PlayStation 4-verdensmester

0
1005

Manchester City har netop skrevet kontrakt med den tyske FIFA-spiller, Kai ‘Deto’ Wollin, der sluttede på andenpladsen ved det seneste verdensmesterskab.

Den danske FIFA-spiller, Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen, har i dag fået sig en ny holdkammerat i Manchester City.

Kai ‘Deto’ Wollin bliver officielt en del af den engelske klubs FIFA-afdelingen, hvor han netop har skrevet under på en kontrakt. Tyske Deto er en af FIFA-scenens mest rutinerede og fik blandt andet sin VM-debut helt tilbage i 2006. Siden da har en stor del af tiden budt på en længerevarende pause fra hans side af, men i 2017 vendte han suverænt tilbage og endte endda med at gå hele vejen på PlayStation 4-siden til verdensmesterskabet i FIFA, der blev afviklet i London. Her blev han kun overgået af den nuværende verdensmester, Spencer ‘HugeGorilla’ Ealing.

Jeg er ekstrem glad for at tage skridtet mod det næste kapitel i min eSport-karriere med Manchester City i så spændende en tid for eSport,” udtaler tyskeren til klubbens hjemmeside.

Jeg ser frem til at komme i gang i form af FUT Champions Cup i næste måned, og jeg glæder mig til at lære Manchester City-fans rundt omkring i verden at kende,” uddyber Deto, der altså kan se frem til at skulle spille sin debut på hjemmebane den 13.- 15. april i næste måned, når FUT Champions Cup #2 skal afholdes i Manchester.

Samtidig har Manchester City desuden også offentliggjort, at Kieran ‘Kez’ Brown har besluttet at skifte væk fra klubben for at søge efter nye muligheder. Englænderen Kez havde været i klubben siden 2016. Dengang blev han den blot anden FIFA-spiller i verden til at skrive kontrakt med en Premier League-klub. Sean Allen står noteret som den første, da han samme år skrev kontrakt med West Ham United.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here