Efter den seneste spilleranmeldelse er det på tide at følge op med en anmeldelse af et helt hold. Denne gang er der fokus på at lave et lækkert hybrid-hold til meget små penge (omkring 30K på PS og 20K på Xbox), men holdet skal ikke kun have fokus på hybriddelen – det skal også være et hold, man kan have succes med. Og med dette hold, der har 7 nationer og 4 ligaer, kan man næsten ikke undgå succes.

Når det bliver lavet hold, vil jeg lave en top tre over de bedste spillere, hvor jeg vil understrege styrkerne på de bedste spillere. Desuden vil jeg lave en samlet vurdering på holdet, en statistik over mål scoret/mål lukket ind samt vundne/uafgjorte/tabte kampe. Til sidst vil jeg fortælle, hvem jeg mener holdets overraskelse, samt hvem holdets dårligste spiller er.
BilledeHoldet kan ses på billedet, hvis man klikker på det, ellers så gå ind på dette link for at se samtlige detaljer om holdet.

Hvorfor dette hold?

Holdet er bygget op omkring de tre offensive midtbanespillere, Callejon, Mertens og De Bruyne. De har en god blanding af hurtighed, dribling og gode spark. Angriberen er til dels indsat fordi han minder lidt om en target man, men han har dog ikke helt hovedstødsstyrken. Den defensive midtbane deltager meget i spillet op ad banen, og selvom dette ikke er nødvendigt, giver det trods alt en ekstra god offensiv. Forsvaret er et meget solidt forsvar, med en god blanding af højde, styrke og generelle forsvarsevner.

Holdets overraskelse
Dette må klart være Dries Mertens. Med 14 mål og 9 assists i 10 kampe har han klart været en af holdet vigtigste spillere, hvilket jeg også vil komme ind på senere. Han har været usandsynligt god som playmaker, i det han både kan aflevere og drible, ligesom hans frispark også er usandsynligt gode.

Holdets top 3

Nr. 3: Danilo
Fair nok – Lidt overraskende. Hvorfor lige en højre back? Fordi han gjorde hvad han skulle og mere til. Han var perfekt som højre back, løb med op på de rigtige tidspunkter og tilbage igen lige så. Han var ikke vildt imponerende offensiv, men fantastisk i defensiven, hvor jeg ikke kunne have undværet ham.

Nr. 2: Mertens
Dries Mertens har jeg også valgt at smide ind her, for de grunde, jeg nævnte tidligere. Hans spillestil var fantastisk gavnlig i denne formation, og jeg synes personligt at han er den bedste offensive midtbane, jeg har spillet med indtil videre.

Nr. 1: Higuain
Der er ingen ord for, hvor vanvittig god Higuain har været for mig. Han har scoret mål, lavet assists, driblet, you name it. Den bedste angriber til dato. Det tør jeg godt sige allerede nu, for jeg tror ikke at nogen spillere kan overgå de stats, som Higuain har lavet for mig. Jeg lyver ikke, når jeg siger, han i 10 kampe har scoret vanvittige 16 mål og lavet lige så vanvittige 14 assists. Det er i gennemsnit 3 mål/assists per kamp! Det er det bedste gennemsnit, jeg nogensinde har haft med en spiller, og han kan simpelthen også det hele. En komplet mand med styr på angrebet – og til den pris? Køb ham. Køb hans In-Form! Det kan kun gå for langsomt!

Holdets skuffelse:
De Bruyne har rigtig gode stats for en offensiv midt. Men lidt ude på fløjen lever han simpelthen ikke op til sit potentiale. Hans angrebsevner var ikke fantastiske, og han opnåede kun 3 mål og ingen assists i sine kampe for mig. Det er ikke en spiller, som jeg vil smide derud igen. Dog kan det være, at han spiller bedre inde centralt. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være værre end ham ude på fløjen.

Samlet vurdering af holdet
Indtil videre, med den relativt begrænsede erfaring, jeg har med FIFA 15, så kan jeg med sikkerhed sige, at dette hold vinder dig kampe. I mine første 10 kampe med dette hold, har jeg vundet 9 af dem og tabt en enkelt. Dette er meget bedre statistik, end jeg plejer at have, så jeg holder fast i dem. Offensiven har været uovertruffen, midtbanen solid og forsvaret klogt og forudseende. Klart et hold, som jeg vil anbefale til alle, især på grund af den meget begrænsede pris!

Min vurdering: 9,5/10

Samtlige kampe er spillet i Online Sæsoner i Ultimate Team. Statistik:

Kampe spillet: 10
Kampe vundet: 9
Kampe uafgjort: 0
Kampe tabt: 1
Mål scoret: 39
Mål lukket ind: 18

Hvilket FUT hold skal vi lave næste gang?

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.