Med over 65 seere sparkede det danske landshold endelig gang i VM, få dage efter projektet blev sat i gang. Gruppespillets første modstander hed England, som er en af de store favoritter til titlen under dette mesterskab. Da den første af to kampe blev sat i gang klokken 22.30 var følgende 11 klar til at repræsentere de danske farver:

  • Christian Helev
  • Mads Bisgaard
  • Paw Bertelsen
  • Lars Korreborg
  • Carl Christian
  • Kent Brylle
  • Alexander Hjorth Jensen
  • Magnus Braathen
  • Mikkel Truelsen
  • Claes Hansen
  • Pau Holm Christensen

 

Første kamp blev en meget tæt affære, hvor England lagde et højt pres gennem hele kampen. Det resulterede hurtigt i en engelsk scoring på langskud, hvor Christian Helev i målet var chanceløs. Målet åbnede dog op for spillet, og det blev langt mere frit på det danske hold, som for alvor fik sat sit aftryk på kampen og kom frem til flere gode muligheder. Midt i 2. halvleg viste det sig at give pote, da Mikkel Truelsen lagde et hjørnespark ind i panden på Pau Holm, som ved bagerste stolpe headede bolden forbi den engelske keeper og ind i det lange hjørne. Resultatet holdt resten af kampen, og dermed var første point i hus for det danske landshold. Spillere, der var værd at nævne er Mads Bisgaard og Paw Bertelsen, der kom i vejen for størstedelen af englændernes stikninger, mens Alexander Hjorth Jensen på midtbanen erobrede et hav af bolde og støttede offensiven på et højt niveau.

Derefter skulle 2. kamp mod England sparkes i gang, og igen kom vi elendigt fra start. Efter noget tilfældigt klupspil havnede bolden hos en englænder, der kunne smide bolden i dybden til angriberen, som satte den ind bag Christian Helev til 1-0. Denne gang blev der dog hurtigt svaret igen, da Mikkel Truelsen sendte en lang bolde op mod Carl Christian, der fra sin position på venstre kant, kom ind i banen og ned bag englændernes bagkæde, hvor han derfra kunne sætte bolden ind til 1-1. Desværre kom englænderne igen foran lige før halvleg på et hovedstød. Resultatet holdt resten af kampen, og derfor blev det kun til et enkelt point mandag aften. Lars Korreborg, Pau Holm og Alexander Hjorth Jensen var blandt de bærende kræfter i denne kamp.

Internt blev der stemt om Man of the Match over to kampe, og resultatet blev følgende:

  • Alexander Hjorth jensen: 4 stemmer
  • Mikkel Truelsen: 2 stemmer
  • Kent Brylle: 2 stemmer
  • Paw Bertelsen: 1 stemme
  • Pau Holm Christensen: 1 stemme

 

De næste kampe er endnu ikke fastlagt, men der går ikke længe, før der kommer noget nyt på den front.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.