Med 6 point efter to kampe kunne man ikke have ønsket sig en meget bedre start på Euro Cup, da det danske landshold vandt begge kampe over Algeriet, som dermed er yderst presset, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at gå videre.

Torsdag aften blev Euro Cup sparket i gang for det danske landshold i Virtual Pro, som i turneringen er endt i gruppe med Frankrig, Rusland og Algeriet, som er det eneste ikke-europæiske hold. De to første kampe blev her til aften spillet mod Algeriet, og det blev langt fra en walkover. De 11 udvalgte til kampen var følgende:

 

MM: Peter ‘bifdk‘ Jensen
HB: Mathias Wallind
HCB: Alexander ‘TheRock‘ Sørensen
VCB: Henrik ‘Bikerjensen‘ Jensen
VB: Andreas Vendelbo
HDM: Mikkel ‘Trulle‘ Truelsen
VDM: Alexander ‘Jay’ Hjorth
HOM: Kasper ‘Kabbo‘ Dyhr
COM: Mark ‘Eric‘ Eriksen
VOM: Emil Bach
ANG: Pau Holm Christensen

 

Første kamp startede ud med et voldsomt pres fra afrikanerne, som lagde sig tungt på spillet, men uden at skabe de store chancer, da det centrale forsvar, bestående af Alexander Sørensen og Bikerjensen, spillede en blændende kamp. I anden halvleg blev tempoet dog sat op på det danske hold, og det resulterede i en hurtig scoring, da Kabbo dukkede op i feltet og gjorde det til 1-0 inden Pau Holm senere i kampen gjorde det til 2-0, hvilket også blev kampens slutstilling. Peter Jensen, Alexander Sørensen og Pau Holm var fremtrædende i denne kamp.

Næste kamp bød derimod på noget af en chokstart, da Algeriet kom ud med en helt ny indstilling til tingene og hurtigt kom foran med 1-0 og 2-0, hvilket satte danskerne i en meget svær position. Efter 40 minutters blev blev der dog scoret efter et tidligt indlæg af Mathias Walind, som Pau Holm på flotteste vis forlængede til Emil Bach, der sikkert sparkede bolden ind. Danskerne kom derefter ud til 2. halvleg med en helt anden mentalitet og viste god moral, som efter 69 minutter gav udligningen da Pau Holm endnu en gang lavede en fremragende assist, som Mark Eriksen kunne sparke ind i det lange hjørne. Mark Eriksen viste sig også at blive kampens helt da han efter 80 minutter sparkede bolden ind på frit mål efter oplæg fra en meget stærkt spillende Pau Holm, og dermed blev 3-2 kampens resultat. Udover Pau Holm og Mark Eriksen var det også værd at bemærke Jay på den defensive midt, som erobrede flere vigtige bolden i kampen. Pau Holm måtte dog udgå sent i kampen med et rødt kort og har derfor karantæne i næste kamp.

Med denne start ligger det danske landshold på en delt førsteplads, da Frankring også vandt deres kampe over Rusland med samme cifre som Danmark.

Næste kamp er onsdag 4. februar mod Rusland.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.