Fredberg: FICWC bliver kæmpe stort

0
1436
Fredberg i samtale med Jesper Larsen ved FUT Champions Cup 2

FUT Champions Cup #2 blev en stor skuffelse, men måske kan FICWC byde på mere succes for FIFA-spiller Frederik Fredberg, som vi har taget en snak med.

Op til forrige weekends vigtige VM-kvalifikation i Manchester gik den danske FIFA-repræsentant Frederik Fredberg ind til turneringen med store forventninger. Desværre blev disse ikke indfriet, eftersom gruppespillet i ‘swiss-formatet’ blev endestationen for Brøndby eSport-spilleren.

Manchester er generelt bare et event, der skal glemmes. Uanset spillet er rejserne i udlandet altid fede, men jeg blev ret så syg dernede, så det ødelagde lidt oplevelsen,” fortæller hovedpersonen selv til os, da vi fangede ham til en kort snak mandag aften.

Dog kunne Brøndby og Fredberg i fællesskab juble over det faktum, at Fredbergs nye holdkammerat, Fatih Üstün, formåede at ramme top 8 på PlayStation 4-siden og dermed kvalificere sig til Global Series Playoff – den sidste destination inden VM. Fredberg har da også store forventninger til sin landsmand og teammate.

Fatih har uden tvivl niveauet til at ramme VM. Han har en af de stærkeste offensiver i verden. Det handler bare om at ramme dagen,” siger han.

Og netop disse to teammates fra Brøndby får altså muligheden for at bringe endnu mere international succes til Vestegnsklubben, eftersom de sammen skal repræsentere Brøndby eSport i FIFA Interactive Club World Cup, hvor den danske fodboldklub er direkte kvalificeret som følge af Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensens sejr sidste år.

Sports-Gaming.dks billede.Et partnerskab som Fredberg ikke desto mindre har forhåbninger om kommer til at spille en rolle i turneringen.

FICWC bliver kæmpe stort. Brøndby er forsvarende mestre, så mon ikke det giver noget ekstra motivation. Jeg forventer, at Fatih og jeg leverer en stabil præstation.

Hvad angår den resterende del af FIFA 18, så har Fredberg nok at se til, og han håber naturligvis på det bedste.

Jeg har fire store internationale turneringer i maj. Målet er stadigvæk at ramme playoff, men en turneringssejr i maj kunne være lækkert,” lyder de sidste ord fra dagens hovedperson.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here