Ambush melder sig klar til Fields med ny signing

0
1283
Med få dage til Elgiganten FIFA Tour #2 i Fields, har Ambush forstærket sig med nordjyden Daniel Agassi, som dermed er fortid hos foreningen AaB eSport

Hos det storsatsende eSport hold Ambush, er der i øjeblikket god grund til at finde det helt store sommersmil frem. Holdet har med sine tre spillere, Daniel Chrøis, Aldin Ismajlovic og det ny tilkommende stortalent Sebastian Pirad, givet mange af de store hold kamp til stregen. Senest blev det til en sejr til Waoo Super Sunday #3, hvor Sebastian Pirad snød forhåndsfavoritterne. 

Selve Ambush har jeg holdt øje med længe” – Daniel Agassi

Yderligere har Ambush med under en uge til den prestigefyldte turnering, Elgiganten FIFA Tour #2 i Fields på Amager været ude og foretage en markant oprustning til det talentfulde lineup, i form af Daniel Agassi, som dermed forlader AaB eSport.

Fotograf: Martin Helledie

I forbindelse med signingen af Daniel Agassi samt den succes, som Ambush rider på i øjeblikket, har vi haft et interview med de to hovedpersoner, som begge udtrykte stor begejstring over det nye samarbejde, hvor især Daniel Agassi fremhævede, at Ambush især afskilte sig fra AaB eSport på to parametre:

Selve Ambush har jeg holdt øje med længe. Jeg snakker rigtig godt med gutterne og Zouheir til eventsene, så at få muligheden for at spille sammen med dem er stort for mig, og et stort skridt i forhold til min personlige udvikling. Der hvor Ambush afskiller sig fra AaB, er på de økonomiske og sportslige punkter. Derudover er Ambush forholdsvist nyt, og har allerede vist deres niveau til at konkurrere på scenen. Med tilføjelse til ovenstående er ledelsens setup for spillerne i top, hvilket også er et drive for mit skifte”.

Ligeledes var det også en glad Zouheir Chreih som under interviewet, ikke bare omtalte Daniel Agassi som en god spiller, men også som en humørbombe:

“Siden mit, og Ambush’ aller første event i Aalborg, har jeg haft et godt øje til Agassi. Jeg synes han er en god sympatisk og glad fyr, som har et massivt talent. Jeg føler at vi med den struktur vi har, kan komme langt, rigtig langt. Agassi skal føle han har et hold bag ham, som støtter ham. Han er en spiller som

Ambush holdet til Waoo Super Sunday #3

går op i det, og når han mærker modstand in-game, kan han godt gå i en negativ spiral, og jeg ved med sikkerhed at hvis han mærker resten af holdet i ryggen, så kan han få vendt det til noget positivt, og komme igen”. 

Yderligere har vi på redaktionen talt med Ambush bossen omkring, hvad det er for nogle elementer, som organisationen gør rigtigt i øjeblikket, hvor især anføreren Daniel Chrøis blev fremhævet:

“Alt ligger blandt andet, i forberedelsen; Måden vi tør give ansvar til spillerne. For det første taler vi med dem i øjenhøjde. Vi har valgt at have en anfører, i Daniel Chrøis. Hans opgave er at lave en plan op til alle events for træninger, og sikrer sig at spillerne følger dem. Vi har en indbyrdes aftale om at al kritik er positiv kritik. For det andet har vi frihed under ansvar. De spillere vi har, er nogle som har en fremtid i FIFA regi – Aldin håber jeg virkelig på vi kan få lov til at beholde en del år endnu, for ham glæder jeg mig personligt ekstremt meget til at følge. Han er kun 15 år, og er så dygtig som han er. De har alle et drive, og en motivation for at blive bedre. Og, om ikke andet, har de evnerne til at komme helt op i toppen på den danske FIFA-scene. For det tredje, og i mine øjne vigtigste punkt er, at deres mål ikke bliver dikteret oppe fra. Jeg tager en snak med hver enkelt spiller, under fire øjne inden turneringsstart

Vinderinterview med Sebastian Pirad efter Waoo Super Sunday#3

– en slags motivationssnak, hvor det er spillerne selv som kommer med deres mål. De kan ikke skuffe mig, uanset resultat. Eneste krav jeg har er at det er nogle behaglige personer, som behandler alle med respekt”. 

Optakten til Elgiganten FIFA Tour #2 bliver hos Ambush styret af holdets anfører Daniel Chrøis, som ligeledes dikterer de overordnede forventninger. Zouheir var dog ikke bleg for alligevel at lufte hans optimisme op til eventet, hvor han på dagen godt kunne se hans hold gentage succesen fra Super Sunday:

“Det gode ved mit hold er, at vi har vist at hvis vi rammer dagen kan vi komme helt til top. Alt kan lade sig gøre, for når vi spiller mod de modstandere vi gør, så er det de sidste få procenter der gør om man vinder eller taber. Heldigvis har jeg nogle ambitiøse spillere på holdet, som har høje forventninger til sig selv, og stiller høje krav til dem selv. Selvom de vinder, så analyserer de deres kampe efterfølgende, for at minimere deres fejl. Det er den slags spillere jeg har. Og så er jeg med på sidelinjen hele vejen”.

Ønsker du mere information omkring Elgiganten FIFA Tour #2 i Fields som løber af stablen den 3. Juni, så kan du læse mere her 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here