Får YouTuber Armin Merusic mon revanche imod den dobbelte verdensmester August Rosenmeier i det seneste opgør mellem dem?

Sidst de mødtes blev kampen spillet mellem FC Nordsjælland og FC Barcelona, hvor August ‘Agge’ Rosenmeier trodsede den store forskel på holdvalgene og sejrede i opgøret.

Nu får YouTuber Armin Merusic så chance for at revanchere sig, når de to populære herre indenfor FIFAens verden igen mødes i en spændende FIFA-kamp – denne gang på Agges YouTube-kanal.

Yderligere bliver kampen denne gang spillet i FIFA Ultimate Team, hvor Armin Merusic igen har givet sig en stor fordel med sit holdvalg. Her skal hans stærke FUT-team nemlig op imod Agges fulde bronzehold, der eftersigende skulle være tæt på at være det dårligste, man overhovedet kan bygge.

Det helt store spørgsmål må dog være: Scorer Zlatan Ibrahimovic eller Adebayo Akinfenwa flest mål i kampen?

Og så tør vi godt afsløre, at det bliver endnu tættere denne gang – du kan se hele kampen øverst i artiklen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.