Om en uge går det løs med Danmarks første 2v2 turnering i FIFA 18 når Frejlev Hallen byder velkommen til Frejlev FIFA 18 by Kasjo & RIF U19.

Der er allerede tilmeldt over 60 hold (120 spillere), så der kommer til at være fuld tryk på i det nordjyske – bemærk, at alle går videre fra det indledende gruppespil til henholdsvis en GULD og en SØLV turnering. Billetsalget lukker fredag, så vent ikke for længe med at sikre en plads.

Der vil være flotte præmier på højkant i begge turneringer, men i GULD turneringen vil der også være point på højkant til den danske FIFA rangliste. Juryen har vurderet på tureringen, og de er kommet frem til at turneringen skal gælde som en kategori 6 – dog deles pointene imellem de to spillere på holdet. Det betyder, at der til vinderholdet er 500 point og dermed 250 point pr. deltager.

Der er allerede annonceret nogle præmier, men den endelige fordeling og liste kommer senest tirsdag.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.