Det skulle vise sig at blive en ekstrem hård weekend for de mange topspillere i Danmark, eftersom de ud over at spille med i DreamHack hele lørdagen, også skulle hjem og præstere i FUT Champions’ Weekend League – En af dem var Marcus ‘MJ’ Jørgensen, som var tæt på at blive den første dansker til at ramme den ultimative rekord på 40-0.
Fra torsdag til sent lørdag aften, havde mange danske FIFA-spillere taget turen over Øresund for at spille med i den indledende kvalifikation til verdensmesterskabet i FIFA – FIWC.
Her spillede de med i DreamHack Winter 2016, og fik også skrabet et par flotte og store præstationer sammen. Den største var dog uden tvivl August ‘Agge’ Rosenmeier, som gik hen og vandt, og dermed kvalificerede sig til Live Regional Finals. Du kan læse om hans turnering lige her. Alligevel havde han overskuddet til at tage hjem og bruge hele sin søndag på at spille FUT Champions, også selvom det ikke havde den største betydning, da han allerede var kvalificeret som sagt. 38-2 nåede han op på – En fremragende præstation fra PSG-spilleren, taget i betragting af, at han skulle skynde sig igennem de 40 kampe.
En anden, som også gjorde det yderst fremragende, både i DreamHack Winter og i FUT Champions, var Marcus ‘MJ’ Jørgensen fra Marienlyst ESport. Han var ubeskrivelig tæt på at blive den første dansker til at ramme de ultimative ’40-0′, som enhver FIFA-spiller drømmer om. Men med tre kampe tilbage, skete det desværre – Et tungt nederlag, som MJ bestemt ikke var tilfreds med:
“Jeg fik spillet 28 kampe i Sverige på en monitor, og skulle hjem og spille de resterende 12 i Danmark på en 45-tommer skærm. Der skulle noget tilvænning til, men det var i sidste ende ikke det der afgjorde mit nederlag i 37’ende kamp,” fortalte han om præstationen og fortsatte:
“Jeg var alt i alt bare pisse skuffet og sur. At det med fire kampe igen skal gå galt, var bare prikken over i’et ved hele weekenden – lige ved og næsten.”
Og ja, det blev kun til lige ved og næsten for MJ, der sluttede i top 6 til DreamHack Winter om lørdagen. Til gengæld nåede han op på hele 38-2 ligesom Agge, hvilket i den grad beviser, at der er håb forud for den unge dansker. Selv var han dog mindre optimistisk omkring at ramme 40-0:
“Hvis jeg skulle ramme 40-0, så skulle det højst sandsynligt have været denne weekend. Jeg spillede mit hidtil bedste FIFA, og jeg følte jeg kunne overkomme alt det bs scripting EA har, men det kunne jeg desværre ikke.”
Dermed er endnu en weekend med Weekend League færdigspillet, og nu kan vi bare håbe på, at der ikke går længe før, at en af danskerne opnår en ubesejret weekend!
I was fighting to be the first Dane to hit the 40-0. I was on 36-0, but I managed to lose the 37 match on bs – I will keep going. pic.twitter.com/FzXUbrDKJg
— Marcus Jørgensen (@MeSMarcus) November 27, 2016
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!