Halloween-tiden har ramt os, og samme gælder for FIFA Ultimate Team, som fejrer perioden ved at opgradere en masse spillere i form af voldsomme stats – men kun på begrænset tid.

Hvis vi siger Per Mertesacker med 80 i pace, kan det så skræmme dig? FIFA Ultimate Team forsøger i hvert fald at skræmme deres brugere med nye vanvidsopgraderinger til 23 udvalgte spillere i anledning af Halloween.

balloDimitri Payet, Douglas Costa og Filipe Luís er blandt andet på listen over spillere, som gæster FUT’s eget ‘Scream Team’. Spillere som Adebayo Akinfenwa og tidligere FC Nordsjælland-spiller, Emre Mor, har endda også fundet vejen til dette hold, der er sat sammen på bekostning af virkelige præstationer, journaler og FUT stats.

Måden som dette kommer til at fungere, er at disse 23 spillere vil være til stede i pakkerne fra i dag og frem til den 28. oktober. Fra den 28. oktober til den 1. november vil der så ske mystiske ting ved spillernes opgraderinger. De vil nemlig få en fuldkommen unik og yderligere opgradering på selv samme kort. På EA SPORTS FIFA’s Facebookside har de delt en video, hvor de på forhånd afslører de skræmmende nye stats, spillerne får tildelt. Akinfenwa går pludselig fra 83 til 99 i fysik imens at Mertesacker stiger fra 28 til 80 i pace. Payets rating stiger til 95 i overall, og sådan bliver det ellers bare ved på resten af listen som du kan se her.

morMen, som nævnt lige før, vil disse opgraderinger kun gælde i perioden mellem 28. oktober til 1. november. Den mindre overdrevne opgradering vil dog stadig være tilgængelig efter Halloween er ovre.

Spillerne kan både sælges på FUT-markedet, bruges på dit FUT Champions hold og vil ud over det kunne bruges i de mange specielle ‘Ultimate Scream Squad Building Challenges’.

Du kan læse endnu mere om Ultimate Scream her.

Se også: Video: Ugens bedste Premier League-mål udført i FIFA

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.