FIFA-spiller Christian Aaby bliver hermed det seneste medlem i ’40-0-klubben’. Læs her den ubesejret debutants reaktion.

Det er selvfølgelig en helt fantastisk følelse at blive medlem af ’40-0-klubben’! Jeg har været lige ved og næsten flere gange, så det er virkelig lækkert, at det endelig lykkedes.” – således lyder de første ord fra Christian Aaby, der netop har ramt den fantastiske score, 40-0, i den veloverståede Weekend League.

Som bekendt er han ikke den eneste dansker, som gennem FIFA 17 har formået det. Den noget så frustrerende forskel mellem deres og hans bedrift, set ud fra Christian Aabys synspunkt, er dog, at det nyeste medlem af ’40-0-klubben’, ligesom resten af FUT-entusiasterne, ikke længere har chancen for at kvalificere sig til verdensmesterskabet igennem det drønpopulære gamemode. Selv kigger han da formentlig også på sin nuværende form med et lille suk om, at det måske skulle have været nu, kvalifikationen kørte, hvis det endelig skulle have været.

Jeg tror uden tvivl, at jeg havde haft gode chancer, hvis det stadig var i gang på nuværende tidspunkt, da jeg føler, at jeg spiller virkelig godt for tiden og har fået bygget et rigtigt stærkt hold op i FUT,” siger han og bliver herefter ledt hen mod et spørgsmål om den kommende fremtid.

Fremtiden er stadig ret uvis. Dog har jeg nogle ret interessante tilbud liggende, der lige skal overvejes en ekstra gang ovenpå denne præstation og en eventuel god præstation på lørdag til FUT Live.

Og netopnævnte FUT Live, der ganske vist er lige om hjørnet, er såmænd endnu et interessant emne at komme ind på for Christian Aaby, som stiller op til turneringen med store forventninger.

Mine forventninger til FUT Live er virkelig høje! Jeg føler, at jeg har præsteret på et højt niveau i FUT igennem en længere periode, hvilket jeg ikke har formået til diverse offline-events. Det er det første store event med FUT-hold i Danmark, og jeg føler, at jeg har en stor fordel, da jeg har spillet virkelig meget FUT de seneste år, og jeg har næsten kun haft fokus på FUT i år,” lyder de afsluttende ord for denne gang. Mon Christian Aaby kan fortsætte stimen i næste weekend?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.