Nu er der kun 3 dage til juleaften og vi er klar med endnu et interview her på Sports-Gaming.dk. Bag dagens låge gemmer Danmarks første og største Fifa Team sig;FIFA Team Midtjylland er holdet. Vi har taget fat i manager Michael ’Thorlen’ Thorsen for at høre om deres år, samt planerne for fremtiden.
Hvordan har Fifa året 2013 været for jer?
Jamen det har været rigtig godt. Det hele startede med at vi tog til en turnering i Sønderjylland, hvor vi fik en 1. plads til MrSuit og en 3. plads il dig selv, hvis jeg husker rigtigt. Senere i januar måned vandt Noerlen og MrSuit en 2vs2 turnering i Herning, hvor de spillede rigtig godt og fejede alt modstand til side. Det blev efterår og vi afholdte her vores egen turnering på Café Pitstop i Herning som hed Jylland Open. Her skuffede mange af os, da vi på holdet skulle holde styr på turneringen og spille Fifa på samme tid, men det blev til en 3. plads til MrSuit. Derefter stillede vi op til noget i Ballerup, hvor vi dengang havde Fodbolddreng på holdkortet, og her fik han en 2. plads efter at have tabt finalen til Agge. Så fik vi igen en 2. plads til en turnering i Rødekro, hvor du selv stillede op. Det blev sommer og vi tog til Aalborg Open. Her fik vi en 3. og 4. plads til henholdsvis Noerlen2 og Fodbolddreng. En flot præstation, hvor Noerlen2 slog Agge ud i KO runderne. Ellers blev vi nummer 4 til Det Bar’ Ayib hvor MrSuit spillede en flot turneringen. Derefter kom de to store turneringer i Danmark, DM i 1vs1 og DM i 2vs2. I 1vs1 fejlede vi en del, men svært at forvente noget når man skal spille så mange kampe og i en presset atmosfære. Vi kom dog i top 16 med Fodbolddreng. I 2vs2 gik det noget bedre og her fik vi en flot 2. plads til Noerlen og Noerlen2 der spillede noget flot Fifa. De tabte dog finalen til et godt spillende makkerpar i form af Agge og Norden, men det kunne have gået begge veje efter min mening. Og her i efteråret fik vi endnu engang en 1. plads da MrSuit vandt NPF Lan og senere stillede han op med Ramb i en 2vs2 i Randers, hvor de blev nummer 2. Så en konklusion på den offline del må være, at det er bestået med et 12 tal. Her har vi rigtig været fremme og vise os. Online delen har været lidt en joke, her tænker jeg på team turneringen. Den lå placeret på et dårligt tidspunkt for os, da mange af os ikke havde tid, ferie, opgaver osv. Det skal ikke være en undskyldning, men kunne vi lave det om, gjorde vi det gerne. Folk på holdet håber også på, at kunne tage revanche, og de lugter blod, hvis muligheden skulle komme igen. Og så blev vi også stiftet som forening for ikke så mange dage tilbage. Det har selvfølgelig også betydet en del for os.
I endte skuffende på en sidste plads til team turneringen tidligere på året. Hvis der kommer endnu en team turnering, har i så ambitioner om, at forbedre jeres præstationer?
Ja, som jeg nævnte lige før var det en joke. Selvfølgelig vil vi gøre det bedre, hvis der kommer en turnering igen. Det er i hvert fald en tanke vi har, men der er selvfølgelig rigtig mange gode spillere på de andre hold også, og turneringen kan blive rigtig hård. Jeg kender ikke niveauet på mange af de andre spillere, da jeg ikke selv har spillet mod mange af dem endnu, men kan forstille mig, at der er rigtig mange der træner meget og er blevet rigtig gode. Det er selvfølgelig en motivationsfaktor, at disse hold er opstået og så vil man gerne være det bedste af dem. Så der bliver helt sikkert kamp til stregen, hvis der kommer en ny team turnering.
Hvilket Fifa team ser I, som det stærkeste team?
Jeg ser selvfølgelig os selv som det stærkeste hold. Det taler lidt for sig selv med alle de titler vi har fået på den offline del bare i år. Men hvis man kigger på vores historik over alt det vi har vundet, så tror jeg ikke nogle af de andre kan måle sig med os. På ingen måde. Selvfølgelig ser jeg et hold som FIFA Team Fyn og FIFA Team Copenhagen, som nogle af de store konkurrenter. De har rigtig gode spiller og kunne da være fedt at hive nogle af dem på vores hold engang.
Hvad er jeres planer for Fifa året 2014?
Vi skal fortsætte den gode stime vi har med at komme langt i de mange turneringer vi stiller op til, og så skal vi arbejde videre med “Foreningsprojektet – FIFA Team Midtjylland”. Vi skal have undersøgt vores muligheder og så må vi se hvor vejen fører os hen.
Tak for snakken Michael.
Som det lyder fra manager Michael ’Thorlen’ Thorsen, har det været et rigtig godt år for holdet. De har præsteret flot på offline scenen. Der blev lagt stor vægt på team turneringen hvor de skuffede. De er dog motiveret på, at forsøge at vinde titlen, ved en eventuel team turnering senere. Vi glæder os til at følge FIFA Team Midtjylland i deres fremtid og glæder os til at se dem til flere offline events i det kommende år.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!