FIFA-YouTuber MattHDGamer har opdaget, hvad der kan gå hen og blive det mest effektive skill move i FIFA 19.
Til Gamescom, som blev afviklet i sidste uge, havde de fremmødte, heriblandt de mange interesserede YouTubere, muligheden for at få en testsmag på FIFA 19, der om præcis en måned er ude i hele verden.
Her bed en af dem, nemlig MattHDGamer, særligt mærke i ét nyt, tilføjet skill move, som han efterfølgende testede en masse gange. Der er her tale om en ny skudfinte, hvor det er muligt at opnå et vildt speed boost, såfremt man udfører det korrekt.
Ligesom alle andre skudfinter benytter man på PlayStation 4 først enten firkant eller rund og dernæst kryds-knappen. Til forskel fra de andre skal man dog for at udføre lige netop dette holde knappen ‘L1’ inde.
I videoen, som du finder øverst i artiklen, kan du se, hvordan skudfinten ser ud, mens den engelske FIFA-YouTuber taler henover og kommer med forslag til, hvem du skal udføre skudfinten med, samt giver sine forventninger til den, når først den fulde version af FIFA 19 er ude.
For vær nemlig opmærksom på at EA helt frem til den internationale udgivelsesdato kan ændre på meget af gameplay og eksempelvis gøre den ovenstående skudfinte mindre effektiv. Dette kan også ske i en patch både før og efter udgivelsen. Når demoen rammer om små to uger, foreslår vi til gengæld, at du prøver dette skillmove af.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!