Så er Danmarksmesterskabet endelig klar til at blive skudt i luften! De sidste informationer om turneringen er nu annonceret, og der er flere nye ting i forhold til sidste år.

I år er det nemlig Electronic Arts og Microsoft, der holder eventet. Det betyder, at det i år ikke er Sony, som får fornøjelsen af at se deres konsoller blive brugt, men derimod Microsoft, som leverer Xbox One til hele eventet, grundet det globale samarbejde og fordi konsollen udkommer dagen før DM. Derfor bliver det en stor udfordring for de fleste spillere, da det ikke er muligt at vænne sig til konsollen op til turneringen.

Som det tidligere er meldt ud, så vil det foregå 6. september i Papirhallen, som ligger på Trangravsvej 22, København K. Prisen er 120 kroner inkl. gebyr for deltagelse. Igen i år vil strukturen bestå af et 1. gruppespil, hvor 2 går videre, et 2. gruppespil, hvor 1 går videre og derefter vil knockout kampene begynde.

Reglerne er følgende:

  • Alle spil spilles med EA SPORTS FIFA 14 på Xbox platform eller godkendt Demo version af det samme spil.
  • Coaching er tilladt.
  • Memory cards og gemte spil er ikke tilladte.
  • Controllere leveres af EA. Hvis en controller er defekt, pauser spilleren kampen og orienterer en dommer. Anmelder en spiller en defekt controller når kampen er spillet, er resultatet gyldigt.
  • Alle almindelige sæsonhold, der er installeret med originalspillet kan vælges (landshold og ligahold).
  • Begge spillere kan vælge det samme hold.
  • All-Star hold må ikke vælges.
  • Unødvendige pauser eller forsinkelser er ikke tilladte.
  • Enhver handling der har til formål at forstyrre modstanderens billede af kampen eller mulighed for at vælge kontrollerede spillere er forbudt.
  • Uafgjorte kampe i knockout og finalespil afgøres ved Golden Goal efterfulgt af straffesparkskonkurrence, hvis ingen af parterne scorer i Golden Goal-perioden.
  • Custom formations er ikke tilladt.
  • Hvis en (1) spiller mangler i en gruppe, spiller de øvrige 3 gruppen uden ændringer.
  • Hvis to (2) spillere mangler i en gruppe, spilles der Bo3 (bedst af 3 kampe)
  • Placeringsregler, gruppespil: Flest point, indbyrdes opgør, overall målscore, flest scorede mål, golden goal i ny kamp.

Gameplay skal være følgende:

  • Difficulty Level: World Class
  • Referee: Random
  • Game Speed: Normal
  • Stadium: Default
  • Time of Day: Dusk
  • Weather: Dry
  • Pitch Pattern: Default
  • Pitch Wear: None
  • Ball: Adidas Speedcell
  • Tactical Defending: On
  • Passing Power Assistance: Off
  • Custom Formation: Off
  • Manual Keeper: Off HUD: Player Name Bar
  • Time/ Score Display: On
  • Radar: 2D or 3D
  • Net Tension: Default
  • Net Shape: Default
  • Injuries: On
  • Offside: On
  • Bookings: On
  • Handball: Off

 

Udover hovedturneringen, hvor præmiepuljen er 25.000 kroner (20.000 kroner til vinderen), vil det også være muligt at deltage i små turneringer, som bliver spillet med FIFA 15 i løbet af dagen. Det vil også være muligt at opleve en lang række nye spil. Alt dette vil der komme yderligere information om på et senere tidspunkt.

Billetter kan købes her.

Info fra EA

Begivenheden på Facebook kan findes her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.