Vi nærmer os CULT Cola Odense Open med hastige skridt, og er nu under 5 dage fra den store turnering på First Grand Hotel. Den sene starttid er udsolgt, men det er dog stadig muligt at købe billetter til den tidlige tid. Dette skal dog gøre hurtigt, da der er under 20 billetter tilbage og vi forventer udsolgt senest torsdag. Ønsker man i stedet at deltage i 2v2 turneringen, kan der købes billet her.

Køb billet til Odense Open

Vi kiggede på seed 15-13 i går, og går derfor i dag videre og kigger på seed 12-10. Gik du glip af gårsdagens artikel omkring seed 15-13, kan den læses her.

Følgende 3 spillere er seedet 12-10:

Seed 12: Jacob ’Kragefucz’ Kragelund – FIFA Team Nordjylland

Kragelund på Oslo-båden.

Kragelund på Oslo-båden.

Kragefucz har flere gange spillet fremragende til turneringer, både online og offline, han har dog indtil nu lige manglet det sidste for at kunne spille med til de helt store turneringer, hvor de rigtig gode spillere er med. Niveauet er der ingen der er i tvivl om, og rammer han dagen og har den nødvendige mængde held, kan han slå alle.

Kragefucz havde følgende kommentar omkring eventet:

”Jeg forventer en god atmosfære og et super fedt event som altid. ”

Hans forventninger til sig selv var dog meget begrænset, blandt andet grundet manglende forberedelse:

”Har absolut ingen anelse om hvor jeg står spillemæssigt, så der forventer jeg ikke så meget som ved tidligere lejligheder.

Jeg har slet ikke forberedt mig udover enkelte kampe med min holdkammerat Johan, hvilket er i forbindelse med 2v2. ”

Hans bud på 3 lød således:

”Har ingen anelse om de andres nuværende form, eftersom jeg ikke har set eller mødt de andre siden Aalborg Open, men August, Lasse, Lars, Pilm, Wahed osv. er alle topnavne som kan vinde på en god dag. ”

Seed 11: Andreas ’Andy’ Kirstein – HVB E-Sports

Et af de største Fifa talenter vi har her hjemme.

Andy var vinder af midtjysk mesterskabs junior turnering

Andy var vinder af midtjysk mesterskabs junior turnering

Andy har, trods sin unge alder, allerede vist alle hvor stort hans talent er. Andy er en spiller der altid er og finde i slutspillet, og gerne også længere end det. Til de 4 store turneringer der har været i år, har det minimum heddet top 32, til Copenhagen Games blev det endda til en flot top 8 placering, hvor han desværre blev stoppet af en stærkt spillende Agge. Andy har da også vist prøver på flotte nerver, da han til Midtjysk junior mesterskab mødte op som stor favorit, og fejede alt modstand af banen og hev titlen hjem. Så helt sikkert en spiller vi skal holde øje med!

Andy møder også op uden de store forventninger, hvilket også er grundet dårlig forberedelse op til:

”Jeg forventer ikke det helt store af Odense Open, da jeg ikke har spillet så meget. Jeg er ikke så godt forberedt, da jeg ikke har spillet så meget på grund af jeg syntes csgo er sjovere lige pt, men jeg har tænkt mig at spille her den sidste uge op til eventet. ”

Andys top 3 var Agge som nr. 1, Lasse som nr. 2 og Kent som nr. 3.

Seed 10: Kent ‘TalentKent’ Brylle – Tricked eSport

Kent er en spiller der har sine gode dage, men bestemt også sine mindre gode dage. En ting er dog sikkert, hvis han rammer dagen kan han slå alle.

Kent sammen med Lasse 'Kongen' Bækkelund til FIWC i München, hvor han var taget med som Lasses coach

Kent sammen med Lasse ‘Kongen’ Bækkelund til FIWC i München, hvor han var taget med som Lasses coach

Hans flotte boldbesiddelses fodbold kan være farligt for alle, hvis man ikke er opmærksom hele tiden bliver man straffet med det samme.

Kent er gået hen og blevet manager for Tricked eSport, og har derfor også en rolle som coach for Lasse og Marcus han skal passe ved siden af hans eget spil.

Kent havde følgende at sige omkring hans forventninger og forberedelse til turneringen:

”Jeg må nok indrømme, at min sørgelige indsats i Aalborg gør, at forventningerne er noget lavere end de plejer at være. Derfor håber jeg på at kunne komme forholdsvist sikkert videre fra gruppen og hurtigt få opbygget noget gejst og finde spilleglæden, så jeg kan få det hele til at sprudle. Kommer jeg forbi første gruppespil og føler, at det fungerer, så kan det sagtens blive rigtig godt. Jeg tror, at det meste handler om mit fokus mod de spillere, som jeg ikke kender det store til, da jeg har en trang til at slappe for meget af i de kampe. Det er noget, jeg skal have styr på.

Jeg har forberedt mig langt mere end jeg gjorde til sidste turnering. Det er ikke blevet til 15 kampe om dagen, men jeg har spillet et fint antal kampe op til. Det vigtigste er dog, at jeg har arbejdet med en ny spillestil, som forhåbentlig giver mig lidt mere tempo i spillet. Det har fungeret rigtig godt når jeg har haft fuld fokus, så det giver mig en god følelse inden turneringen. ”

Kents bud på top 3, var de velkendte 3, dog var der et par spændene tanker omkring hvem der kan spille med om top 3 placeringen:

”Min top 3 består af Lasse, Agge og Lars. Det er meget svært at placere dem i en rækkefølge, da vinderen bliver den af de tre, som rammer sit topniveau. Godt nok er det nogle måneder siden, at Lars har været helt med i toppen, men så snart han finder lysten og selvtilliden frem igen, så vil han uden tvivl være tilbage. Lasse og Agges seneste præstationer taler for sig selv. Jeg tror ikke, at nogen kan komme til at true dem, hvis de rammer deres niveau. Så skulle det være Wahed, som pludselig overraske. Derudover er jeg spændt på at se, hvad Zimme kan præstere i Danmark. Han kunne også være et frækt bud på en overraskelse, da vi jo før har set svenskere tage turen over Øresund for at tage en dansk sejr. ”

Det var seed 12-10, kig med i morgen, hvor vi går videre til seed 9-7.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.