Forud for Copenhagen Games i slutningen af måneden har vi taget en kort snak med Alen ‘Arrow’ Barakovic fra Wicked Gaming. Læs interviewet her.
Om præcis en uge skal Copenhagen Games 2018 afvikles, og dette er endnu en gang med FIFA på programmet. Det tegner sig i år til at blive et rigtig stærkt felt – du kan læse vores optakt og få vores bud på turneringens største favoritterne lige her.
En spiller, der til gengæld ikke bliver nævnt i vores optakt, er det unge FIFA-fænomen, Alen ‘Arrow’ Barakovic, der dog bestemt ikke skal afskrives i denne sammenhæng. Wicked Gaming-spilleren er i en forrygende turneringsform, og han ser nu frem til at skulle teste sine evner af i en stjernespækket turnering.
“Jeg glæder mig utroligt meget til Copenhagen Games. Det bliver en virkelig spændende turnering,” indleder Alen Barakovic snakken med, hvorefter han kommer ind på turneringens betydning.
“Den her turnering er selvfølgelig meget vigtig. Jeg har vundet de to seneste turneringer – HK FIFA Cup og Geeks Gone Wild – men den her er større og vigtigere med mere betydning.”
Hvad angår selvtilliden, så er den mere end optimal for Arrows vedkommende.
“Min selvtillid er høj forud for turneringen, eftersom jeg har vundet Geeks Gone Wild og HK FIFA Cup,” fortæller han nemlig forud for den årlige FIFA-turnering til Copenhagen Games, hvor han desuden går ind til med følgende forventninger:
“Mine forventinger er, at jeg kommer i slutspillet, men det kommer også an på bracket, da der er så mange dygtige spillere med.”
I sit bud på en mulig top 3 til turneringen pegede Arrow slutteligt på August ‘Agge’ Rosenmeier, Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg samt Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen, der alle tre også var på vores favoritliste.
Vær opmærksom på, at billetsalget lukker på klokken 20:00 i morgen, så har du endnu ikke sikret dig en billet, kan du læse mere om turneringen og købe den via. dette link.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!