Poker er rykket lidt tættere på eSporten med HoldemX, der blander videospil elementer med poker. Men vil poker nogensinde blive fuldt ud anerkendt som eSport-disciplin? I denne artikel ser vi nærmere på dette og giver dig desuden nogle gode strategier til at forbedre din pokerhånd. 

En af pokerverdenens mest visionære mænd, Alexandre Dreyfus, har stået bag adskillige initiativer, som skal få poker på sport-landkortet. Han står blandt andet bag Global Poker League, hvor 12 franchisehold hver uge skal forsøge at få flere tilskuere til at se poker.

MediaRex kombinerer poker, Uno og Hearthstone

Hans seneste satsning fra 2016 er måske den mest ambitiøse og har længe været ventet med spænding i spilleverdenen. Gennem sin virksomhed MediaRex har han lanceret et helt nyt projekt, som er en pokervariant, der kombinerer poker, Uno og Hearthstone. Spillet har 15 kort, kaldet xCards, som kan bruges både på bordet og med holecards’ne. De har alle det til fælles, at de kun kan bruges en gang under en heads up kamp og skal spilles i en xCard-byderunde, der sker efter en almindelig byderunde. Nogle kan give et par på hånden ved at parre sit laveste eller højeste kort, mens andre kan deale et nyt flop, turn eller rive, eller måske ændre et kort fra ruder til klør eller en treer til en firer.

Der er også nogen, som kan give et sjette fælleskort, lukke betting på et street eller give dig et ekstra holecard. xCards’ne skal købes af spillerne inden kampen. Hver spiller har 90 point at købe for, og da hvert kort koster forskelligt antal point, alt efter funktion og styrke, skal man overveje, hvad man vil købe. Herudover kan modstanderne forbyde enkelte kort, så ikke to spil ligner hinanden. 

En af udfordringerne ved HoldemX er, at sammenblandingen af de tre spil samt lanceringen af de 15 xCards kan være lidt kompliceret for spillere, der ikke er så pokervante. Til gengæld giver det en lidt mere varieret og udfordrende variant af Hold ’em poker for dem, som har lyst til at prøve noget nyt. Det tager en del tid at vælge kort, især hvis man skal lægge en ordentlig strategi, men til gengæld tager hvert spil kun omkring 10 minutter. MediaRex har heldigvis også lavet en hjemmeside, hvor reglerne og spillet er grundigt beskrevet. 

Paf Poker Challenge 2015" (CC BY 2.0) by Paf - games sport casino
Day Two of Paf Poker Challenge at Hotel Arkipelag in Mariehamn on Åland, 15 May 2015. Photograph: Rob Watkins/Paf

Sådan får du en bedre pokerhånd 

Hvis du stadig er på begynderstadiet af Texas Hold’em poker, eller du måske bare gerne vil være bedre, så giver vi dig her nogle tips til, hvordan du får en bedre pokerhånd. Der findes også sider på nettet, som giver mere detaljeret information om, hvordan du spiller poker, men vi har pillet et par tricks ud, som vi gerne deler. 

Der vil selvfølgelig altid være en grad af held involveret, men med en god forhåndsstrategi, kan du dog påvirke spillet til egen fordel. Først og fremmest er det et godt udgangspunkt at kende din egen position. I Texas Hold’Em er ”on the button”, alt når du er den sidste til at spille i tre ud af de fire spillerunder efter floppet, turn og river. Når det er din tur, ved du præcist, hvor mange af de andre spillere, som stadig er på hånden, og på den måde kan du bedre beslutte dig for, hvad du vil gøre på et informeret grundlag. Small blind er til gengæld den dårligste position. Her skal du nemlig spille først efter floppet, tur og river. 

Herudover er det vigtigt at huske på at fokusere på de andre spillere. Man kan alt for nemt blive helt opslugt af sine egne kort, men du skal sørge for at lægge mærke til, hvor mange kort de har, og hvad disse kort kunne være, særligt hvad deres bedste hånd kan være i forhold til de åbne kort. 

Vil poker nogensinde blive anerkendt som eSport?

Det er lidt ironisk, at poker endnu ikke er anerkendt som eSport. Poker indeholder rigtigt mange af de samme elementer som videospil: Det anses som værende en såkaldt ”mindsport” (det blev anerkendt af IOC så tidligt som i 2010), det kræver hård træning, og det indeholder de samme elementer af konkurrence som traditionelle sportsgrene. Faktisk blev poker populært langt før eSport, selvom eSport for længst har overhalet poker, hvad spiller- og tilskuerinteresse samt økonomisk omsætning angår. Ifølge World Poker Tournaments er der omkring 100 millioner pokerspillere i verden, mens eSport allerede har overhalet alle de traditionelle sportsgrene, og spillet League of Legends alene bliver spillet af 21 millioner mennesker dagligt!

Der findes mange fællesnævnere mellem eSport og online poker. Begge spil foregår online, begge handler om at score flest mulige point, og begge spil kræver, at man er udholdende, kan tænke hurtigt og strategisk og kan multitaske. Inden for begge spildiscipliner findes adskillige underkategorier: Poker har Texas Hold’Em Poker, Chinese Poker, Pot-Limit Omaha, Kuhn Poker, Five-O Poker m.fl. I eSport findes der både klassiske sportspil som FIFA og strategispil som Counterstrike, Hearthstone, Dota 2 og League of Legends. Alligevel bliver det til stadig hed diskuteret inden for spilleverdenen, om Poker reelt er en eSport eller ej. 

Modstanderne af at integrere poker i eSport argumenterer for, at både spilleregler, opbygning og pointsystem er forskelligt fra poker til eSport, og særligt tempoet betyder, at poker ikke kan kategoriseres som en eSport. Der kan dog være fordele ved at bruge Alexandre Dreyfus’ løsning og kombinere poker og eSport. Hvis man ikke kan gøre det i et enkelt spil, så kan man som eSport- og pokerspiller dyrke begge typer spil og bruge de kompetencer, de har til fælles. På den måde bliver du en mere allround spiller, der kan bruge den viden, du får i begge verdener. Du risikerer heller ikke at køre træt så hurtigt, når du spillere mere end en type spil. Mange topsportsfolk inden for traditionelle sportsgrene kombinerer også tit deres primære sportsgren med andre typer sport i fritiden, så de ikke kører træt i at lave det samme hele tiden. 

Om poker nogensinde officielt bliver en del af eSportsverdenen, og om det overhovedet er noget, man som spiller har interesse i, kan kun tiden vise. Indtil da er det heldigvis stadigt muligt for pokerentusiaster at dyrke deres passion for spillet på online spillesider. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.