Poker og eSports er to af de mest eftertragtede spiltyper for online gamblere rundt omkring i verden – uanset om det er i fritiden eller som et seriøst fuldtidsjob. Mens online poker har været tilgængeligt på markedet i flere årtier, er eSports først blevet rigtig populært i løbet af de seneste år. Til gengæld forudser mange, at eSports i fremtiden kommer til at fortsætte med at stige så meget i popularitet, at det måske ligefrem bliver en disciplin ved de fremtidige olympiske lege. I denne artikel vil vi tage et kig på, hvilke ligheder og forskelle der er mellem online poker og eSports – og hvilke eventuelle fordele, man som gambler kan have ved at kombinere de to spiltyper med hinanden.

Ligheder mellem poker og eSports

Der findes mange ligheder mellem online poker og eSports. Først og fremmest er der de simple ligheder, såsom at begge spiltyper foregår på nettet og typisk handler om at score det højest mulige antal point for at vinde. Derudover skal man besidde mange af de samme skills i både poker og eSports, fx hurtigtænkning, multi-tasking og udholdenhed. Begge spiltyper kan nemlig tage mange timer, og man skal derfor være på hele tiden, mentalt set.

Også det brede udvalg af forskellige spilversioner går igen ved både eSports og online poker. Ved eSports finder man både klassiske sportsspil såsom FIFA, samt en lang række forskellige strategispil, heriblandt Counterstrike, Dota 2, Hearthstone og League of Legends. Ved online poker finder man også en bred vifte af diverse varianter, hvor de mest populære er Texas Hold’em, Omaha, Lowball Draw og den klassiske old school version, 7 Card Stud. På den måde er både poker og eSports nogle spiltyper, som tiltrækker en utrolig bred målgruppe, idet de mange forskellige spilversioner imødekommer forskellige interesser og spillestile hos både de yngre såvel som de ældre generationer.

De mange ligheder mellem poker og eSports har resulteret i, at flere professionelle pokerspillere er gået ind i eSports verdenen og på succesfuld vis har kombineret computergaming med pokerkarrieren. Nogle af disse spillere er blandt andet Bertrand “Elky” Grospellier og Randy Lew, der begge har haft en karriere hos PokerStars og den verdensberømte eSports-klub, Team Liquid, som indgik en samarbejdsaftale med netop PokerStars for nogle år siden. Alene samarbejdsaftalen mellem disse to gambling-giganter indikerer, at der er en stærk potentiel forbindelse mellem eSports- og pokerindustrien, og at det er muligt for både pokerspillere at prøve kræfter med online gaming, ligesom det er muligt for computerspillere at prøve kræfter med online poker.

Forskelle mellem poker og eSports

Vi kan alligevel ikke komme udenom, at der også er nogle forskelle mellem online poker og eSports. De mest iøjnefaldende forskelle er helt klart spillereglerne og pointsystemerne, der er ganske anderledes opbygget ved hhv. poker og e-games. Derudover skiller selve opbygningen af spillene sig også ud. Online poker tager udgangspunkt i det traditionelle kortspil, der blev opfundet allerede tilbage i 1800-tallet, mens e-games for det meste er opbygget omkring moderne, virtuelle universer, hvor handlingen og reglerne varierer fra spil til spil.

Spiltempoet er en anden væsentlig forskel. Ved e-games foregår tingene ofte i et højt og mere dramatisk tempo, fordi spilhandlingen for det meste er udarbejdet således, at der skal ske mange ting på én gang for at maksimere gamerens oplevelse og indlevelse i spillet. Ved online poker er tempoet derimod betydeligt langsommere og mere afslappet om man vil, men stadig uforudsigeligt som ved e-games. Nogle pokerspillere vælger dog imidlertid at spille ved flere online pokerborde på én gang – det kaldes multi-tabling – hvilket sætter tempoet markant op. Nu skal man pludselig holde øje med flere pokerhånde på én gang, og det er noget som kræver fuld koncentration og en masse træning. Men hvis man som online pokerspiller kan klare den udfordring, som multi-tabling indebærer, så har man også gode muligheder for at integrere sig i den dynamiske eSports verden.

Hvilke fordele er der ved at kombinere poker med e-gaming?

Hvis du både er interesseret i online poker og e-gaming og overvejer at kombinere disse to spiltyper med hinanden, så er der flere fordele, der venter på dig. Først og fremmest får du en bredere viden, især når det kommer til forskellige strategier, du kan tage i brug, og du får udvidet mange kompetencer såsom at kunne multitaske, bevare koncentrationen under pres og holde fokus. Du bliver samtidig en mere alsidig gamer; du kan anvende din viden og kompetencer fra begge spilverdener, uanset om du spiller online poker eller computerspil – og denne alsidighed kan især hjælpe dig med at tænke mere kreativt i svære situationer.

En anden fordel ved at kombinere poker og e-gaming er, at du har bedre mulighed for at bevare din interesse og passion for at spille over en længere periode. Hvis man udelukkende satser på at spille enten poker eller computerspil hele tiden, kan man godt risikere at køre træt i det før eller senere. Det er altid en god idé at have nogle spilalternativer, der hjælper én med at koble lidt af og bare have det sjovt – og det er ikke kun professionelle gamere, der benytter sig af dette trick. Mange professionelle atleter, heriblandt fodboldspillere, tyr også til andre sportsgrene i både fritiden og til træning, for at koble af, bevare fokus og udvikle en multifunktionalitet, der gør dem bedre til at spille fodbold.

Der er altså mange ligheder mellem online poker og eSports, som gør at man med fordel kan kombinere disse to “online sportsgrene” med hinanden, uanset om man vil gøre det for sjov i ens fritid eller hvis man vil gå all in og satse på det som fuldtidskarriere. Hvis man drømmer om at blive pro, så bør man helt sikkert overveje at kombinere poker med e-gaming for at maksimere ens spil-repetoire og øge chancerne for at få succes!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.