Usain Bolt er med i PES 2018: Se her jamaicanerens flotte rating

0
1093

I det kommende udgave af fodboldspillet PES er atletiksporten minsandten også repræsenteret. Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, er nu klar til at blive sendt i dybden.

Om under en uge, torsdag den 14. for at være helt præcis, udkommer en ny udgave af fodboldspillet Pro Evolution Soccer, og denne udgave vil blandt andet byde på en debutant fra en anden sportsgren.

Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, der besidder verdensrekorden i 100 meter-disciplinen på 9,58 sekunder, vil nemlig gæste PES 2018, og her er han tilmed blevet udstyret med 99 i pace, som vel til gengæld ikke kommer bag på nogen.

Noget, der derimod er en smule mere overraskende, er, at jamaicaneren har fået en fornem rating på hele 75. Til sammenligning ligger dette eksempelvis tæt op af den nye PSG-spiller, Kylian Mbappés, rating i beta-versionen på 78.

Happy to announce I’m making my debut as a footballer in #PES2018! Pre-order now to get me for your team!

Et opslag delt af Usain St.Leo Bolt (@usainbolt) den

OL-legenden kommer naturligvis til at være spillets hurtigste, men lige i hælene på ham finder man dog Pierre-Emerick Aubameyang, som med sine 97 i pace bliver spillets hurtigste professionelle fodboldspiller, mens Gareth Bale, Leroy Sané, Hector Bellerín og Theo Walcott bliver de nærmeste forfølgere.

Har man lyst til at teste Usain Bolts fodboldkvaliteter, skal man derimod være opmærksom på, at han kun vil være tilgængelig i gamemodet ‘My Club’, der fungerer godt og vel på samme måde som FIFA Ultimate Team. Yderligere vil det kun være personer, som forudbestiller spillet, der har mulighed for at spille med jamaicaneren.

Producenterne bag PES 2018, Konami, havde for nyligt en hel dag med Usain Bolt, hvor der blev arbejdet på at transportere ham ind i spillet. Se her hvordan det gik til:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here